Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 95 Februar 2018 | Page 5

”Frans i litteraturen” På min reol står der en hel del bøger om Frans af As- sisi. Men jeg har kun en brøkdel af de Frans-bøger, der er skrevet. Gå fx på næste assisitur ind i boghan- delen foran Santa Maria degli Angeli, der findes rigtig mange både på italiensk og oversat til en masse sprog. Og oven på bog-stablerne kan der lægges også en stor bunke film. Jeg har ikke læst dem alle, ikke engang alle dem, som står på min egen reol, det må jeg indrømme. Alligevel har jeg prøvet at få lidt hold på, hvad der er skrevet om ”il poverello”, og det kommer årsmødeforedraget til at handle om. De ældste bøger er dem, der er skrevet i tiden efter Frans’ død. Der var behov f or at få nedskrevet Frans’ levnedsløb til brug både indenfor ordenen og overfor andre. I de følgende århundreder er der jo helt sikkert også skrevet bøger om Frans. Dem vil jeg gå let henover for at foretage et langt spring frem til for godt hundre- de år siden. I den sammenhæng kender vi i Assisi- Kredsen jo ganske særligt Johannes Jørgensen. Hans to bøger ”Pilgrimsbogen” og ”Den hellige Frans af Assisi”. Johannes Jørgensen skrev sine bøger, fordi kendskabet til Frans jo kom til at ændre hans liv. Han var dog langt fra den eneste anerkendte forfatter i nyere tid, der har skrevet om Frans - det er næsten en undtagelse, når de ikke har! Her i spalten til højre ser vi bøger af Chesterton og Dario Fo. Men vi kunne også nævne Herman Hesse og Nikos Kazantzakis. Og det er stadig sådan, som der står i Prædikerens bog: Der er ingen ende på de mange bøger, der skri- ves. Vi kan jo bare se på vores egen bogbod ved vores møder. Det er ikke sjældent, at der dukker en ny bog om Frans op. Gunnar Bach Pedersen 5