Nyt fra Assisi-Kredsen nr 93 august 2017 | Page 22
Lørdag formiddag summede klostret af
liv og aktiviteter. Der var god brug for
vores hjælp til at puste hundredvis af
balloner op, der skulle pyntes med guir-
lander, borde og stole skulle flyttes frem
og tilbage, lyd og billede skulle sættes
op. Vi var glade for at få lov til at give en
hånd med, og også denne del af dagen
var sjov og festlig.
Selve festen begyndte med en gudstjene-
ste i klostrets eget kapel. Kapellet var
fyldt til sidste plads med søstre og gæster
fra nær og fjern, og Assisis biskop fore-
stod en del af liturgien.
Efter gudstjenesten var der mad i rigelige
mængder, og vi havde lejlighed til at tale
med nogle af de mange mennesker, der
ligesom os holder af søstrene og holder af
at komme på klostret.
Kapellet var ramme om en festlig gudstjeneste
I klostrets store sal havde søstrene lavet
en meget fin udstilling med billeder fra
deres 70 år i Assisi. Der var billeder af de
gamle bygninger, af gamle og unge sø-
stre, og såmænd også en del billeder fra
Assisi-Kredsens mange besøg.
Bevægende øjeblikke med samtaler og minder
22