Nyt fra Assisi-Kredsen nr 92 | Page 3

Årsmøde med generalforsamling

Årsmøde med generalforsamling

Lørdag d . 25 . februar 2017 i Eliaskirken , Vesterbros Torv
Kære medlemmer af Assisi-Kredsen !
Allerede i sidste nummer af Nyt var der en indkaldelse til generalforsamlingen i Assisi-Kredsen , som afholdes
lørdag d . 25 . februar 2017 kl . 11 i Eliaskirken på Vesterbros Torv .
Deltagere , der kommer med offentlige transport , kan tage bus 6A fra Hovedbanegården , den har stoppested på Vesterbrogade lige ved kirken .
Årsmødet begynder med gudstjeneste , hvorefter vi spiser frokost , der er inkluderet i årsmødeafgiften . I årsmødets pauser er der mulighed for at handle i kredsens bogbod .
Generalforsamlingen afholdes i overensstemmelse med vores vedtægt . Dagsordenen findes på næste side . Forslag , som ønskes behandlet på årsmødet , skal sendes til formand eller sekretær og skal være os i hænde senest otte dage før generalforsamlingen .
Tre bestyrelsesmedlemmer og en suppleant er på valg . Bestyrelsen foreslår genvalg , men hvis der er ønske om fornyelse i bestyrelsens sammensætning , er der mulighed for at foreslå andre kandidater . Det kan ske direkte på generalforsamlingen .
I øvrigt er generalforsamlingen det sted , hvor der er mulighed for at komme med kritik eller forslag om kredsens aktiviteter .
Men det skal jo ikke være vedtægtsmæssige og regnskabsmæssige drøftelser det hele . I år har vi et foredrag , som skal kaste lys på det økumeniske arbejde set fra en baptistisk synsvinkel .
Dagens foredragsholder er pastor Bent Hylleberg , som er formand for Baptistkirken i Danmark . Foredraget har følgende titel :
Kultur , kirke og økumeni i reformatorisk og dansk perspektiv - tolket af en baptist
På gensyn til årsmødet - vi glæder os til at møde nye og gamle medlemmer - og tidligere rejsefæller har mulighed for mødes igen .
På bestyrelsens vegne , fred og alt godt ! Gunnar Bach Pedersen
3