Nyt fra Assisi-Kredsen nr 92 | Page 3

Årsmøde med generalforsamling

Årsmøde med generalforsamling

Lørdag d. 25. februar 2017 i Eliaskirken, Vesterbros Torv
Kære medlemmer af Assisi-Kredsen!
Allerede i sidste nummer af Nyt var der en indkaldelse til generalforsamlingen i Assisi-Kredsen, som afholdes
lørdag d. 25. februar 2017 kl. 11 i Eliaskirken på Vesterbros Torv.
Deltagere, der kommer med offentlige transport, kan tage bus 6A fra Hovedbanegården, den har stoppested på Vesterbrogade lige ved kirken.
Årsmødet begynder med gudstjeneste, hvorefter vi spiser frokost, der er inkluderet i årsmødeafgiften. I årsmødets pauser er der mulighed for at handle i kredsens bogbod.
Generalforsamlingen afholdes i overensstemmelse med vores vedtægt. Dagsordenen findes på næste side. Forslag, som ønskes behandlet på årsmødet, skal sendes til formand eller sekretær og skal være os i hænde senest otte dage før generalforsamlingen.
Tre bestyrelsesmedlemmer og en suppleant er på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg, men hvis der er ønske om fornyelse i bestyrelsens sammensætning, er der mulighed for at foreslå andre kandidater. Det kan ske direkte på generalforsamlingen.
I øvrigt er generalforsamlingen det sted, hvor der er mulighed for at komme med kritik eller forslag om kredsens aktiviteter.
Men det skal jo ikke være vedtægtsmæssige og regnskabsmæssige drøftelser det hele. I år har vi et foredrag, som skal kaste lys på det økumeniske arbejde set fra en baptistisk synsvinkel.
Dagens foredragsholder er pastor Bent Hylleberg, som er formand for Baptistkirken i Danmark. Foredraget har følgende titel:
Kultur, kirke og økumeni i reformatorisk og dansk perspektiv- tolket af en baptist
På gensyn til årsmødet- vi glæder os til at møde nye og gamle medlemmer- og tidligere rejsefæller har mulighed for mødes igen.
På bestyrelsens vegne, fred og alt godt! Gunnar Bach Pedersen
3