Historiecenter Dybbøl Banke, hvor vi havde mulighed for at genopleve krigen i 1864.
Det var som at træde ind i de dramatiske dage i 1864. Vi så en kort film, der viste situationer fra dengang. Var det fra serien” 1864”, der har været vist i TV? Vi fik en god rundvisning, gik rundt i området, hvor lyden af buldrende kanoner og skrig fra sårede soldater gjorde udstillingen meget levende. Men, som vi alle husker, endte det hele tragisk for Danmark. Vi mistede Sønderjylland, som vi senere fik en del af tilbage i 1920.
Lørdag aften skulle vi høre om Løgumkloster. Store forventninger blev indfriet, for det er ikke uden grund at navnet” Løgumkloster” tit dukker op i pressen. Selv om munkelivet sluttede med Reformationen i 1500 tallet, fortsætter kirkelivet i evangelisk – luthersk udgave i Løgumkloster.
Omkring 1170 ankom en flok cisterciensermunke til Løgum, og op gennem middelalderen voksede byen Løgumkloster op.
Løgumkloster Kirke blev bygget i perioden 1225-1325. Af klostrets oprindelige fire fløje er i dag kun østfløjen( Kapitelsal og Dormitorium) og nordfløjen( kirke) tilbage. Kirken kaldes i dag et underværk i rødbrændt tegl, en harmonisk enhed i form og ånd.
Klosteret blev nedlagt 1548 som kloster som konsekvens af Reformationen.
Søndag var vi til gudstjeneste i Klosterkirken, inden turen igen gik mod København. Punktum for disse oplevelser var samværet i Enghave Menighedssal med pizza og rødvin. Igen havde vi haft en dejlig tur i Assisi-kredsen ånd.
Igen franciskanere i Danmark
Indtil for nogle år siden var der fransciskanere( gråbrødre) i Roskilde. Det er der som bekendt ikke mere.
Men til februar kommer der igen franciskanerbrødre til Danmark- i tilknytning til Jesu Hjerte Kirke på Vesterbro.
De kommer fra Polen.
15