Nyt fra Assisi-Kredsen nr 119 - Februar 2026 | Page 7

REJSE til ASSISI og CORTONA med Assisi-Kredsen 2.- 10. oktober 2026

På en Assisi-rejse med Assisi-Kredsen står Frans af Assisi selvfølgelig i centrum. Vi ser de steder, der var knyttet til hans liv. Her nævner vi dem i den rækkefølge, de har i forhold til Frans’ liv( men af praktiske grunde oplever vi dem ikke nødvendigvis i den samme rækkefølge). I år er der det specielle, at vi er i Assisi, når 800-året for hans død markeres. � Der er Chiesa Nuova, som rummer resterne af det hus, som ifølge overleveringen var Frans barndomshjem. � San Damiano, den lille kirke, hvor Frans hørte krucifikset tale til sig og der mødte tilskyndelsen til et anderledes liv. Dette er også stedet, hvor Clara og hendes søstre boede i mange år, indtil de efter Claras død fik det store kloster indenfor bymurene. � Rivotorto, hvor Frans og brødrene havde deres første tilflugtssted. � Santa Maria degli Angeli, hvor der inde i den store kirke ligger det oprindelige Portiuncula-kapel. Heromkring byggede de hytter, og her var deres samlingssted, når de ikke var på rejse for at forkynde glædens budskab. Her døde Frans. � Eremo delle Carceri oppe på bjerget, hvor Frans og hans første ordensbrødre søgte stilhed og fællesskabet med Gud i bøn. � La Verna, klosteret i Toscanas bjerge, som er bygget der, hvor Frans modtog stigmaterne, korsfæstelsessårene i hænder og fødder og side. � San Franscesco-basilikaen, hvor vi finder Frans’ grav i krypten. Den rummer også fantastiske kunstværker af Cimabue,
Giotto og Pietro Lorenzetti. � På efterårsrejsen er der altid lejlighed til at opleve fejringen af Frans’ helgendag. På denne rejse bliver den særligt markeret, fordi det er 800-året for hans død i 1226. For slet ikke at nævne alle de andre ople velser i den smukke lilleby Assisi og på ture ud af byen. De to sidste overnatninger er i Cortona, også med franciskanske steder, bl. a. klosteret Le Celle.
Tilmelding til REJSE til ASSISI efterår 2026 Tilmelding sker lettest ved at udfylde online-tilmeldingsskemaet på websiden: www. assisi. dk / rejse / efteraarsrejse. php Eller send et brev eller en e-mail til: Susanne Gram Larsen, Vænget 16, Ny Harløse, 3400 Hillerød – sglarsen @ mail. dk – 2064 0046 Tilmelding skal rumme følgende oplysninger for hver enkelt deltager:- Navn( som skal svare til den form, det har i passet), adresse, postnummer, by.- Telefonnummer og e-mailadresse( hvis I har en)- Afbestillingsforsikring( 400 kr. pr. person) ja / nej. Enkelt- eller dobbeltværelse.- Desuden: Fødested og dato. Evt. Bonusnummer hos SAS.- Meddel desuden, hvis I har særlige behov med hensyn til mad, sygdom osv. Efter tilmelding får I et svar om, hvorvidt der er plads. Deri bliver I bedt om at indbetale depositum på kr. 1500 pr deltager + evt. afbestillingsforsikring( 400 kr.) Beløbet sendes til Assisi-Kredsen ved bankoverførsel til Reg. nr 0400 Konto 4016770359
7