Dagbog 15-23 maj 2025 Assisi Kredsen
Af Hans Henrik Thomsen
Intro: Siden jeg fik dyrevelfærdsprisen i 2017 som den første landmand, har Frans betydet meget for mig. Så ved et besøg i Domkirken i Beziers i 2024 så jeg i det første store glasmosaikvindue på højre hånd min helgen, og da jeg kom hjem, søgte jeg viden og faldt over turen og følte mig virkelig privilegeret ved at få lov at få historien på dansk sammen med 25 rejsedeltagere i en arrangeret rejse, så glad blev jeg, da Ellen godkendte min mission( om jeg skulle gå i Frans fodspor) selvom jeg kun havde en højskolebaggrund.
Da jeg ankom direkte fra Aalborg torsdag morgen, fik jeg kun hilst på Tomislav i Kastrup, og jo der var lidt sommerfugle i maven på turen derned. Den forsvandt i Rom, da jeg selvfølgelig blev mødt af venlige folk. Da historien jo rummer snart 800 års vingesus om en kæmpelærdom, skal jeg undskylde for, at jeg her mest viderebringer, hvad jeg på min specielle rejse opfangede.
Fredag:
Ellen afholdt morgenbøn i søstrenes kirke, og jeg husker dette: At ikke selv de rigeste kan sætte et blad på en nælde! Vi
8 mødte Theodor, dansk franciskaner i Assisi i over 30 år, hans udstråling er stor og det gav en fantastisk rundvisning i San Francesco over- og underkirke. En fin sammenkobling af vægmalerierne og vi sluttede i kapellet underst, hvor Frans ligger. Her bad jeg min første bøn, om hvor meget ild grisene og jeg skulle gå igennem. Theodors ord var” Lydighed” og det ikke med bøjet ryg eller som underkuet, Ord jeg kunne bruge, og at livet skulle leves. Ved Frans` hjem så vi en skulptur af hans forældre, der begge var meget smukke og nutidige.
Lørdag:
Morgensangen går op i en højere enhed, da jeg finder ro i det smukke oplyste hvælvingeloft, mens Ellen siger” Lad lyset skinne”. Karl bidrog med en fortælling om San Rufino og jeg beundrede den viden, som mine rejsevenner har. Jeg syntes, at denne kirke er den smukkeste kirke, hvilket beror på min fascination for søjler og æstetik. Besøget ved Eremo delle Carceri var smukt, og det var trygt at synge” Dejlig er Jorden” ude i skoven.
Turen over Monte Subasio grønne forårsgræs var en smuk symbiose af landskaber
Fortsættes side 13