Frans’ hytte, som jo er de fattige omgivelser, historien foregår i.
Om eftermiddagen en smuk tur i Assisi, og vi møder mindepladen for Johannes Jørgensen, stolt over hans motto:” Man tager den plads, man gør”. Sidst på dagen sad jeg på Torvet og nød” folk”- næsten kun italienere, alle er så søde, og specielt skoleklasser virker så venlige mod hinanden. Maden fik et nøk op med pasta bolognese, grillet kylling og biscotti som kunne dyppes i hedvin. Mums.
Onsdag:
Dagen startede med morgenbøn i San Francesco kirken, 40 brødre sad blandt os, og flot når de stemte i sang. Vores egen bøn var god og dagens ord var” Jorden” så flot at vi netop den dag skulle til Todi, som er verdens mest bæredygtige by, og da alle deltagere havde ydet en kæmpe indlevelse, og et vist mætningspunkt var nået, så blev vi inspireret med lækker mad og 2 timer som almindelige turister i Perugia. Aftens begivenhed var en tradition med at samles på” Gunnars Altan”( tidligere rejseleder). Det var meget stemningsfuldt at sidde der i mørket og se lyset på de forskellige tårne i byen.
Torsdag:
15
Den” lykkelige” trykpresse. Felix betyder lykkelig på latin.
Vi besøgte Maria Maggiore og museet. Først holdt Karl et foredrag om Frans frigørelse fra faderens penge, hvorefter vi gik til museet Memoria( om beskyttelsen af jøder i Assisi i årene 1943-44) og første gang jeg så ordret Felix, som jeg bruger her hjemme for svinekødet.( Her var det navnet på den trykpresse, som blev brugt til at trykke falske identitetskort til jøderne.) Og lige pludselig blev denne historie om at være på begge sider i en krig, meget nærværende og livsbekræftende. Om eftermiddagen førte Erik os til Santa Maria, med hyggesnak. Aften sluttede i” Hullet” på torvet med en drink.
Fredag så vi en mere moderne og turistet del af Frans verden: Krybberne i Greccio, og under vores morgenbøn fik jeg en lille hilsen fra Pave Frans, om at jeg skulle