noget . Under en Sejlads paa Rietisøen fik han en levende Fisk foræret ; han satte den i Vandet , og længe fulgte den efter Baaden . En Fugl , som blev fanget samme Sted og givet ham , vilde ikke fra ham , før han udtrykkelig befalede den det .
Men fremfor alle Ting var Frans taknemlig for Solen - Solen og Ilden . " Om Morgenen ," plejede han at sige , " naar Solen staar op , burde alle Mennesker love Gud , der skabte den til Nytte for os , thi alle Ting bliver synlige ved den . Men om Aftenen , naar det bliver Nat , burde alle Mennesker love Gud for Broder Ild , som giver vore Øjne Lys om Natten . Thi vi er alle ligesom Blinde , men Gud skænker vore Øjne Lys ved hine to Brødre !
Af denne Stemning er Solsangen fremgaaet . I sin Hytte i San Damiano laa Frans jo som en Blind og kunde . hverken taale Solskin eller Skær af Ild . Og en Nat blev hans Lidelser saa store , at han i sin Nød raabte til Gud : " Herre , hjælp mig dog , at jeg kan bære min Sygdom med Taalmodighed !" ..
Da blev der i Aanden svaret ham : " Sig mig , Broder , vilde du ikke være meget glad , hvis en for disse dine Lidelser skænkede dig saa stor en Skat , at hele Jorden i Sammenligning dermed intet er værd ?" Og Frans svarede Jo . Men Stemmen fortsatte : " Saa glæd dig , Frans , og syng i din Sygdom og Svaghed , thi Himmeriges Rige hører dig til .".
Men tidlig næste Morgen stod Frans op og sagde til Brødrene , der samledes om ham : ,, Hvis Kejseren havde givet mig hele det romerske Rige , maatte jeg da ikke frydes saare ? Men nu har Herren , endnu medens jeg lever hernede , forjættet mig Himmeriges Rige , og derfor bør det sig , at jeg glæder . mig i mine Trængsler og takker Gud Fader og Søn og Hellig
19
Aand . Og derfor vil jeg til hans Ære og for Trøst og til Næstens Opbyggelse digte en Lovsang om Herrens Skabninger , som vi daglig bruger , og som vi slet ikke kan leve foruden , og som vi dog misbruger saa ofte og krænker Skaberen derved . Og stadig er vi utaknemlige og tænker ikke paa al den Naade og Velgærning , der hver Dag vederfares os , og takker ikke Herren , vor Skaber og alle gode Gavers Giver , saaledes som vi burde !"
Og Frans satte sig ned og tænkte . Et Øjeblik efter udbrød . han i de første Linjer af Solsangen : Altissimo , omnipotente , bon Signore , " Højeste , almægtige , gode Herre !"
Men da Sangen var digtet til Ende , var hans Hjærte fuldt af Trøst og Glæde . Og han vilde strax , at Broder Pacificus skulde · tage nogle andre Brødre med sig og gaa ud i Verden . Og overalt , hvor de kom hen , skulde de stille . sig op og synge den nye Lovsang , og bagefter skulde de som Guds Spillemænd fordre Løn af deres Tilhørere , og Lønnen skulde være , at de , som hørte dem , omvendte sig . og blev gode Kristne .