Nyt fra Assisi-Kredsen Nr. 114 - februar 2024 | Page 5

Årsmødefordrag :
Den kirkefornyelse og den spiritualitet , som udsprang fra Frans af Assisi har omkring 800 år på bagen - men der findes stadig franciskanere , der er en pave , som har taget navn efter Frans , og i al beskedenhed så findes også Assisi-Kredsen . Så det franciskanske er både noget middelalderhistorisk og noget nutidigt .
Derfor er det en stor glæde , at professor Brian McGuire har givet tilsagn om at holde årsmødeforedraget .
Brian McGuire er en stor kender af middelalderen og har i mange sammenhænge stillet spørgsmålstegn ved den ” mørke ” middelalder , tanken om at middelalderen var en forfaldstid , indtil den endelig måtte vige for den oplyste renæssance . Han har et langt mere positivt syn på middelalderen .
Han har lovet at holde foredrag med titlen : Tanker om franciskanerspiritualitet i middelalderen og i dag .
Brian McGuire er født på Hawaii i 1946 , men har siden 1971 været bosat i Danmark . Fra 1996 til 2011 var han professor i middelalderhistorie på Roskilde Universitet . Blandt mange andre bøger har han udgivet værker om Danmarks kristning , om den levende middelalder og om Bernhard af Clairvaux .
5