opfordre medlemmerne til at deltage – vi synes , at vi byder på interessante og væsentlige emner – og så er det jo en god mulighed for tidligere rejsedeltagere til at møde rejsefæller .
Ud over muligheden for at mødes fysisk på rejser og møder , så forsøger bestyrelsen at holde kontakt med medlemmerne gennem vores lille blad , som udkommer tre gange årligt . Dette blad er hovedårsagen til at bestyrelsen på dette årsmøde foreslår en kontingentforhøjelse , idet 2024 betyder en usædvanlig stor portoforhøjelse . Det er derfor en stor besparelse , at ca . halvdelen af medlemmerne modtager Nyt fra Assisi-Kredsen digitalt . Vi forsøger også at holde udgifterne nede ved at forsøge os med en ny distributør af bladet på papir . Ud over bladet har vi vores facebook-side , som dels bruges til at minde om vores arrangementer dels til opslag om relevante franciskanske emner fra bestyrelsen og fra andre . Påmindelser om kommende rejser og arrangementer sendes også pr . e-mail til medlemmer , som vi har registret mailadresse på . Derfor vil vi opfordre alle medlemmer til at give os deres mailadresse til vores medlemskartotek . Det kan fx ske ved at sende en e-mail til kredsens sekretær .
Bestyrelsen
De bestyrelsesmedlemmer , som var på valg sidste år , blev alle tre genvalgt . Blandt dem var Frederik Hjerrild . Efter hans død er den ene af suppleanterne , Ellen Margrethe Gylling , indtrådt på hans plads . Så der er nu en ledig suppleantplads , som skal besættes ved dette årsmøde .
Bestyrelsen mødes normalt tre gange om året – på skift hos forskellige af bestyrelsens medlemmer . Her drøftes kredsens forhold og planlægges de forskellige arrangementer . Det forløbne års bestyrelsesarbejde har været lidt specielt , dels fordi vi har drøftet overvejelser om at nedlægge kredsen – frem og tilbage . Hvad vi er endt med , vender jeg tilbage til i slutningen af denne årsberetning . En anden “ stor ” sag har været muligheden for at indgå i et samarbejde med Johannes Jørgensen Selskabet med henblik på at erhverve hans hus i Assisi .
Det er altid en fornøjelse at deltage i bestyrelsesmøderne , og jeg vil gerne udtrykke en tak til mine bestyrelsesfæller for venskab og godt samarbejde .
Fremtiden
En årsberetning handler jo især om det , der har fundet sted . Uden at benægte sandheden i Storm P ’ s ord om at det er svært at spå , især om fremtiden , så vil jeg dog alligevel prøve at se lidt fremad .
Det har jo været sådan , at bestyrelsen igennem de seneste par år har lagt op til , at Assisi-Kredsens tid var ved at rinde ud , at vi lagde op til at vi på generalforsamling i år ville lægge op til en beslutning om at nedlægge foreningen med udgangen af dette år – efter at have afholdt efterårsmødet i år som en kombineret jubilæums- og afslutningsfest . Der er dog sket noget , som har fået os til at revidere dette . Nej , det betyder ikke , at vi aflyser jubilæumsfesten , der er da grund til at markere , at Assisi-Kredsen i år har eksisteret i 50 år .
Men bestyrelsen sætter kort sagt ikke på årsmødet 2024 noget forslag til afstemning om at lukke . Vi ser frem til at fortsætte arbejdet i Assisi-Kredsen .
Og det er der to grunde til .
12