Assisi-Kredsen Marianne Plum Teglværksgade 3,1 . th . DK-2100 København Ø
Frans af Assisi er en helgen , helgenkåret få år efter sin død . Hvad betyder det , at han er helgen , henholdsvis for de katolske og de protestantiske medlemmer af vores kreds ? For katolikkerne er det med helgener en naturlig del af deres kristne opfattelse . Men hvad med protestanterne ? Det er jo en almindelig mening , at Luther var modstander af helgendyrkelse . Men det er jo ikke ensbetydende med , at man ikke kunne tale om helgener i den lutherske kirke efter reformationen . Det viser jo bl . a . kirkehistorien . Nu hvor alle taler om det mere eller mindre tilstedelige i at afskaffe en folkekirkelig helligdag , kan vi jo mindes sidste gang , det samme skete . Det var i 1770 , hvor den faktiske leder af landet , Struense , afskaffede en lang række helligdage - heraf nogle opkaldt efter helgener - øvrigt med næsten samme begrundelse som i dag , at det kunne øge arbejdsudbuddet og skaffe flere penge til statens udgifter . Der var også dengang i høj grad tale om udgifter til militæret . Det skete dog dengang på trods af enevælden efter en forhandling og i forståelse med kirkens biskopper . I mange sammenhænge har jeg læst , at denne forståelse skyldtes , at biskopperne opfattede i hvert fald nogle af de pågældende helligdage som ” katolske ”. Men så kan man jo spørge , hvorfor de så uantastet havde været en del af den danske ” anti-katolske ” lutherske kirke i mere end
Returneres ved varig adresseændring
200 år . Man havde altså fundet mening i at fejre helligdage for Sankt Hans ( Johannes Døber ), Sankt Mikael ( ærkeenglen Mikael ) foruden allehelgens dag . Sankt Stefans Dag overlevede reformen ligesom allehelgen ( dog flyttet til en søndag ). Derimod var der tidligere ikke gudstjenestetekster til mortensdag , hvilket jeg faktisk troede . Det tyder på , at det var afgørende , at helgener var bibelske personer . Og selv om mortensaften og -dag var mindedage for Luthers fødsels- og dåbsdag , så har man altså været forsigtige med at knytte dem til en helgendag . At man ikke havde problemer med at fastholde titulaturen helgen ( sankt ) til bibelske personer viste sig også i bibeludgaverne . Indtil slutningen af 1800-tallet hed de bibelske forfattere Sankt Matthæus , Sankt Paulus osv . Og det samme gjorde også en del kirker bygget i samme periode . I 1530 udarbejdede Luthers medarbejder Filip Melanchton et skrift til rigsdagen i Augsburg , som skulle fremstille ” de evangeliskes ” opfattelse af den kristne tro . Byen Augsburg har lagt navn til den , så den hedder ” den augsburgske bekendelse ” eller på latin ” confessio augustana ”. Denne bekendelse er et af Folkekirkens bekendelsesskrifter og har altså stor vægt i forståelsen af den udkom rette lutherske opfattelse . Den rummer også en artikel om helgendyrkelsen .
20
Nyt fra Assisi-Kredsen
ISSN 1395-8798
November 1993
første nummer af Nyt fra Assisi- Kredsen . Det er 30 år siden .