Onsdag d . 4.10 . var Frans ´ dag med festligheder , et stort optog fra Piazza del Commune ned til Basilica di San Francesco . Frans er skytshelgen for Italien , ligesom han er helgen for økologi .
Italiens regioner skiftes til for et år ad gangen at give olie til den lampe , der altid lyser ved Frans ´ grav . I år var det Valle d ´ Aosta , der gav olien .
Det var betagende at opleve processionen med alle aldre , børn , unge , voksne , ældre – skolebørn , byernes honoratiores . Solen skinnede atter fra en skyfri himmel . Og vi var med i denne folkefest !
Om eftermiddagen deltog vi i vesperen i San Francesco underkirken , hvorefter processionen fortsatte fra underkirken til overkirken for så at kulminere ca . kl . 16.45 med velsignelse af hele Italien og uddeling af olivengrene til os alle sammen .
Det var stort atter at få lov til at være med i denne folkefest , - så meget ånd og samhørighed .
Festdagen blev afsluttet med en hyggelig stund på Piazza del Commune , byens gamle torv , hvor vi nød en cappucino og en grappa sent på aftenen i den lune sommeraften .
12