til andagt ”. Men også udenfor Assisi var der et ensomt bjerg velegnet til andagt . Oppe ad bjerget lå der et sted , hvor eneboere tidlige havde levet omkring et lille kapel , som hed Santa Maria delle Carceri . Carcere betyder egentlig fængsel , men kan også bruges om snævre huler , som der var flere af i omegnen . Fra 1205 begyndte Frans og nogle af hans nærmeste brødre at søge derop for at bede , og søgte tilflugt i disse huler . Frans ’ hule lå tæt på det lille kapel , og er i dag overbygget af det lille kloster , der som sagt ikke eksisterede på Frans ’ tid .
Det lille kapel og området rundt om tilhørte benediktinerordenen , og man mener , at det i 1215 – samtidig med Portiuncula – blev overdraget til Frans .
Omkring 1400 lod Bernardino af Siena opføre et lille kloster på stedet . Han lod det lille kapel udvide til en stadig meget lille kirke og fra hans kloster kan vi stadig se brødrenes refektorium , spisesal . Men stadig er Carceri et sted , som viser , hvordan Frans og brødrene søgte ensomhed i naturen – Frans ’ grotte er nu indkapslet i klosterkomplekset , men i skoven bag det , findes der flere af de andre carceri ( grotter ).
Montecasale
Midtvejs mellem Assisi og La Verna ligger ensomt og højt over byen Sansepolcro det lille kloster Montecasale . Et kloster tilhørende en anden orden blev i 1213 overgivet til Frans , men hans brødre blev der kun til 1268 , hvor der i stedet kom til at bo eremitter fra augustinerordenen . Men tidligt i det 16 . århundrede blev stedet igen franciskansk , idet det siden har været hjemsted for kapucinere .
Klostergården i Montecasale
18