Nyt fra Assisi-Kredsen Nr 112 - juli 2023 | Page 14

den . Centeret fungerer som et refugium med gæstehus og samlinger af litteratur , film , musik og kunst , der kan benyttes til studier . Signora Anna , der tog imod os , kaldte det for ” et kristenst observatorium ”. Hun viste rundt i stedets kapel og i kunstafdelingen , der har mange værker med Jesus som arbejder . Hun fortalte meget engageret om det hele og satte Gunnar på en hård prøve , da hun ikke forstod at give plads til oversættelse . Det blev trættende , og mange faldt fra undervejs . Vi sluttede besøget med at nyde udsigten over dalen fra terrassen .
Næste stop var på Piazza del Vescovado , pladsen foran bispegården og den tidligere domkirke S . Maria Maggiore . Det var her i bispegården , at Frans afkældte sig sit fine tøj og fik datidens grove bondetøj på . Faktisk skete det 8-9 m under nuværende jordniveau , fordi pladsen er blevet hævet siden . Hernede så vi i 2018 en tilmuret dør , som var indgang til bispegården på Frans` tid , og man ved med sikkerhed , at det var her Frans gik ind som Bernadones søn og gik ud som Guds søn . Nu er døren blevet åbnet , og man er
14
i gang med at genskabe pladsen foran . Det var også i bispegården , at Frans opholdt sig kort før sin død , og hvor han skrev de sidste to vers om forsoning og søster død i Solsangen .
Eftermiddagen var til fri disposition , og vi brugte den til en fælles tur til borgen , Rocca Maggiore . Selv med regn i luften var der en fantastisk udsigt over Assisi herfra . Bagefter dyrkede Ingelise Assisis romerske fortid på museet under Piazza del Comune , mens Jakob mødtes med ejeren af Johannes Jørgensens hus . Dagen sluttede med en festlig aften i selskab med nonnerne , som underholdt os en hel time med sange og sjove lege , der bragte latteren frem .
Fredag 2 . juni
Efter morgenmaden var det tid til at tage afsked med Assisi . Rejsens sidste dag gik til Greccio for at se julekrybbe-kapellet . Undervejs stoppede vi ved det imponerende , 165 m høje vandfald , Cascata delle Marmore . Vandfaldet er skabt ved en oprindelig romersk afvanding og opdæmning af et stort vådområde . På vej ned fra det øverste udsigtspunkt opdagede vi et ” drivhus ” med fantastiske , smukke sommerfugle i mange størrelser og farver , der alle lever i skovene omkring vandfaldet .