frelse . Og således bliver allehelgensdag , som efter Struenses helligdagsreduktion holdes første søndag i november normalt brugt til at mindes alle de døde – gerne med tanke på det gode , som vi har modtaget gennem dem og deres liv , at de dermed har været redskaber for Guds kærlighed til os . Hvem , vi betragter som formidlere af godt og som inspiration for troen , bliver den enkeltes afgørelse . Men folkekirkens salmebog er dog ikke helt uden helgener . Der møder vi trosvidnerne , som vi må takke Gud for og som vi skal efterfølge : For alle helgen , som i Kristi tro stod fast i striden og vandt Himlens ro , dig , Herre Jesus , priser vi så fro : Halleluja , halleluja ! ( nr 574,1 ) Vi finder også troen på en enhed mellem den himmelske og den jordiske menighed . Af Grundtvig skildres det i billedet af Josva , der fører israelitterne over Jordan til det forjættede land . Der er en enhed mellem dem , som har passeret dødens flod , og dem , som endnu venter . Min grundtvigske sognepræst i barndommen sagde for øvrigt det samme , når han fortalte os konfirmander om det halvcirkelformede knæfald foran alteret . Når vi knælede der ved nadveren , så var vi i fællesskab med den himmelske menighed på den anden halvdel af cirklen i Himlen . Helgen her og helgen hisset er i samme menighed , derom haver os forvisset han , som alle dybder ved . Helgensamfund af Guds nåde er vi i hans kærlighed , her og hist er Sønnens gåde steget op og dalet ned . Sammen bor vi i Guds-haven , skilt kun ved det lille bælt ; til at flyve over graven vinge låner os vor helt . Hæren , som vor høvding danner talrig af det samme blod , stammevis med korsets banner sætter over Jordans flod . ( 573,1-4 ) Der findes både i katolsk og i luthersk kristendom en tanke om , at vi som kristne er forenede med dem , som ” er gået forud ”. Der er forskel mellem de to konfessioner i spørgsmålet om det at henvende sig i bøn til helgenerne . Men i begge traditioner tales der om dem , der med deres forbillede kan inspirere os i vores kristne tro . Og Assisi-Kredsen er et udtryk for at også mange udenfor den katolske kirke finder inspiration i Frans af Assisi .
14