og i forståelse med kirkens biskopper . I mange sammenhænge har jeg læst , at denne forståelse skyldtes , at biskopperne opfattede i hvert fald nogle af de pågældende helligdage som ” katolske ”. Men så kan man jo spørge , hvorfor de så uantastet havde været en del af den danske ” anti-katolske ” lutherske kirke i mere end 200 år . Man havde altså fundet mening i at fejre helligdage for Sankt Hans ( Johannes Døber ), Sankt Mikael ( ærkeenglen Mikael ) foruden allehelgens dag . Sankt Stefans Dag overlevede reformen ligesom allehelgen ( dog flyttet til en søndag ). Derimod var der tidligere ikke gudstjenestetekster til mortensdag , hvilket jeg faktisk troede . Det tyder på , at det var afgørende , at helgener var bibelske personer . Og selv om mortensaften og -dag var mindedage for Luthers fødsels- og dåbsdag , så har man altså været forsigtige med at knytte dem til en helgendag . At man ikke havde problemer med at fastholde titulaturen helgen ( sankt ) til bibelske personer viste sig også i bibeludgaverne . Indtil slutningen af
1800-tallet hed de bibelske forfattere Sankt Matthæus , Sankt Paulus osv . Og det samme gjorde også en del kirker bygget i samme periode . I 1530 udarbejdede Luthers medarbejder Filip Melanchton et skrift til rigsdagen i Augsburg , som skulle fremstille ” de evangeliskes ” opfattelse af den kristne tro . Byen Augsburg har lagt navn til den , så den hedder ” den augsburgske bekendelse ” eller på latin ” confessio augustana ”. Denne bekendelse er et af Folkekirkens bekendelsesskrifter og har altså stor vægt i forståelsen af den rette lutherske opfattelse . Den rummer også en artikel om helgendyrkelsen . ” Art . 21 – Helgendyrkelse Om helgendyrkelsen lærer de , at der højtideligt kan tales til de helliges ihukommelse , for at vi kan efterligne deres tro og
Luther og Melanchton
10