Nyt fra Assisi-Kredsen nr 109 august 2022 | Page 16

Assisi-Kredsens årsberetning for 2021 v . formanden Gunnar Bach Pedersen
I år er det så lykkedes igen at holde vores årsmøde på det vedtægtsbestemte tidspunkt . Sidste årsmøde måtte vi jo udskyde og afholde i forbindelse med efterårsmødet i november . Lad os håbe , at situationen nu er ændret så meget , at vi ikke længere skal operere med aflysninger og udsættelser .
Endnu værre end med årsmødet gik det dog med forårsrejsen i 2021 . Den måtte lige som begge rejser det foregående år aflyses . Så der har været mange af medlemmerne , som blev skuffet , da de endnu engang ikke kunne komme til Assisi . Det første arrangement i kredsens regi sidste år var en endagstur til Svendborg . Her fik vi lejlighed til at se den første af tre statuer af en gråbroder , som var rejst på stedet for byens nu forsvundne franciskanerkloster . En del af inventaret fra klosterkirken fik vi dog set under et besøg i Thurø Kirke . Naturligvis skulle vi jo også besøge Johs . Jørgensens mindestuer . Vi fik ovenikøbet serveret kaffe i digterens dagligstue .
Det var så en stor glæde , da vi igen kunne komme til Assisi på den traditionsrige efterårsrejse , som bl . a . rummer festlighederne i anledning af Frans ’ helgendag . Pandemien satte dog sit dæmpende præg på festen , den store procession gennem byen og uddelingen af olivengrene var aflyst for ikke at give anledning til smittespredning . Og turen var naturligvis i det hele taget præget af de foranstaltninger , som vi også kender herhjemmefra med afstand , mundbind og afspritning .
Og så sluttede vi året med efterårsmøde den 20 . november . Der rendte vi ind i det problem , at det dejlige lokale , som vi mødes i her i dag , endnu ikke var godkendt til ibrugtagning . Så vi måtte begynde i kirken og så flytte til andre lokaler , som det heldigvis ikke lå så fjernt . Ud over den forsinkede generalforsamling , tog Poul Erik Skammelsen og Birgit Belling i ord og billeder os med på deres pilgrimsvandring i det franciskanske Umbrien – med en indledning om pilgrimsvandringens historie i den kristne kirke .
På generalforsamlingen blev Gunnar Bach Pedersen , Frederik Hjerrild og Eva Rungwald genvalgt til bestyrelsen . På generalforsamlingen tog vi også hul på en samtale om kredsens fremtid . Tilsiger aldersfordelingen i kredsen og i bestyrelsen at vi måske skal lukke kredsen ? – fx efter at have fejret vores 50-års jubilæum i 2024 ? Eller skal vi fortsætte med en større eller mindre omlægning af kredsens arbejde ? Der var en livlig samtale , som både afspejlede en vemodig tilslutning til en lukning og en ivrig vilje til at kæmpe for kredsens fortsættelse . Også pr mail er der fremkommet adskillige synspunkter – også med forslag til ændring af vores aktiviteter og med tilbud om at give en hånd med . Vi regner med at denne samtale skal fortsætte på dette møde , og vi har afsat et særligt punkt på dagsordenen til denne drøftelse .
Med hensyn til medlemmer , så er der lige nu 200 medlemskaber , men da en del af
16