Nyt fra Assisi-Kredsen nr 107 - december 2021 | Page 6

Formandens ( supplerende ) beretning
Årsberetningen for 2020 er jo allerede offentliggjort i sidste blad . Derfor vil jeg ikke gentage den , men blot føje lidt til . Det første , jeg vil nævne , er , at vi her i efteråret mistede vores gode suppleant , Finn Günther ; mange kender ham fra rejser og også fra årsmødet sidste år , hvor han sammen med Frederik Hjerrild delte ud af sin viden om ikoner . Vi ønsker Guds fred til ham . Den allerede nævnte årsberetning handlede mest om aflysninger . Der var ingen Assisi-rejser i 2020 . Vi fik holdt vores årsmøde i februar , inden alt lukkede ned , og i august lykkedes det at aflægge et besøg i den katolske domkirke , Sct . Ansgar . Og nedlukningen er jo fortsat i år . Men det lykkedes mig helt privat at komme til Assisi i foråret , og siden hen gjorde Susanne Gram Larsen det samme . Så vi var forberedt på forholdene med mundbind og coronapas , da det i oktober lykkedes at arrangere en rejse til Assisi – efter aflysning af tre planlagte . På grund af smitten foregik Frans-festen i noget afdæmpet form . Den store procession fra Piazza del Comune til San Francesco-kirken manglede ligesom uddelingen af olivengrene i kirken om eftermiddagen .
Det har været det eneste arrangement i år bortset fra dette forsinkede årsmøde og en fin tur til Svendborg , hvor vi bl . a . så den første af de tre statuer af gråbrødre , som skal markere byens franciskanske fortid . Men disse ting hører jo egentligt først hjemme på årsmødet til februar .
Kredsens fremtid ? Så kunne jeg jo stoppe her . Men jeg vil indvie jer i nogle bekymringer og overvejelser , vi har delt i bestyrelsen . Det drejer sig om kredsens fremtid . Har vi de menneskelige ressourcer , der skal til ? Bestyrelsen bliver mere og mere grå-
6