Nyt fra Assisi-Kredsen nr 105 - februar 2021 | Page 19

Økumenisk Forum

Gunnar Bach Pedersen deltog i Danske Kirkers Råds og Økumenisk Forums fællesmøde lørdag d . 14 . januar , dvs . mødet foregik som så meget andet i disse corona-tider online . Danske Kirkers Råd er et samarbejde mellem kristne kirker i Danmark , og Økumenisk Forum er tilsluttet til DKR som et fællesskab for kirkelige organisationer , der er positive for økumenisk arbejde . Det er Assisi-Kredsen pr . definition og har været medlem i mange år - også dengang det hele hed Det økumeniske Fællesråd . På dette møde blev der optaget et nyt medlem , nemlig Caritas , den katolske kirkes nødhjælpsorganisation . Så var der en drøftelse af et par politiske spørgsmål , som Danske Kirkers Råd har engageret sig meget i : Regeringen vil fremsætte lovforslag , som forbyder trossamfund at modtage støtte fra lande , der ikke lever op til menneskerettighederne . Og ligeledes et forslag , som kræver , at godkendte trossamfund i Danmark , som holder gudstjeneste på andre sprog en dansk , skal sørge for , at der udarbejdes en dansk oversættelse . Begge forslag har til hensigt at modarbejde ekstremistisk islam , men kommer også til at ramme andre . Det første forslag kan i sin yderste konsekvens ramme en kirke som den katolske , der ikke anerkender kvindelige præster og er modstandere af abort . Det andet vil pålægge store byrder til de immigrant-kirker og til kirker , som har mange medlemmer fra andre lande - ja , endog færøske og grønlandske gudstjenester , og tyske gudstjeneste i Sønderjylland . Forslaget har også vagt store protester uden for Danmarks grænser . DKR har sendt breve til statsministeren , hvor man påpeger det uhensigtsmæssige i disse forslag og at de ikke lever op til den lovfæstede religionsfrihed i Danmark . Mødet sluttede med orientering om forberedelserne til de næste Himmelske Dage , Danske Kirkedage , som skal finde sted i Roskilde i 2022 .
-gbp
19