re imod de katolske dogmer . Derfor kom han til at skrive meget forsigtigt og tørt . Det der fik ham til at skrive mere frit igen , var hans møde med et citat af pave Leo XIII , der sagde , at ” en troende kunstner har lov til at fare vild i sin søgen efter sandheden ”.
16
Bergsøes bog rummer længere eller kortere omtaler af alle Johannes Jørgensens helgenbiografier , med hovedvægt på Frans-bogen og bogen om Katarina . Også den sene bog ( skrevet under 2 . verdenskrig ) om Birgitta får en fyldig omtale , selvom Jørgensen vist i virkeligheden ikke brød sig så meget om hende . Hun var alt for bevidst om sin plads som medlem af den svenske privilegerede overklasse . Og han tager afstand fra en af hendes visioner , den kunne ikke være fra Gud . I den ser hun kong Magnus Ladelås i helvede , fordi han netop havde sat ” lås på laderne ” – dvs . at han havde afskaffet adelens privilegium på , at de under deres rejser kunne rekvirere gratis fortæring fra bønderne til sig selv og deres følge . Tværtimod måtte han af den grund betragtes som den milde kong Magnus . Det var det eftermæle , som han fik af almuen og også af ” Frans af Assisis sønner ”. Og det er ikke uden gru , at han beretter om , hvordan ” Birgitta kører sin bløde mand ud på et sidespor ved at placere ham i Alvastra Klostret , så hun kan komme i gang med at tromle sine egne og Herrens modstandere ned med sin jernvilje og barske helvedesvisioner .” ( s . 316 )
På grund af dette har Johannes Jørgensen i denne bog svært ved det , som ellers er det gennemgående træk i hans helgenbiografier , at indleve sig i deres liv . Når han skriver , så er det ikke som betragter af et fjernt og fremmedartet menneske , så er det fordi han forstår dem , fordi han i dem møder kampe , som han også selv kender til at kæmpe . Og igennem sine skildringer taler han også om sig selv . Blot et eksempel : I begyndelsen af bogen om Frans skildrer han hvordan hans mor kommer ind i vækker sin søn , der stadig sover : ” Hvor er det en dejlig Morgen ”, siger hun næsten som talte hun med sig selv … ” Ak , slige Morgener synes det mig , at Himmel og Jord er skønne som en Kirke i Fest , og alle skabninger love , prise og takke Gud !” … På disse ord svarer Francesco kun med at tie ”. Til dette kommenterer Bergsøe : ” Dette handler jo i lige så høj grad om de sammenstød , der var mellem forfatteren og dennes mor , når studenten kom hjem til Svendborg fra hovedstaden og ikke ville med i kirke , og tav , når moderen forsigtigt prøvede at lede talen ind på troens område ”.
Og Johannes Jørgensen skriver om Frans som nyomvendt : ” Men som alle , der er i deres Omvendelses begyndelse , tænkte den unge Mand strax lige saa meget på andres Fejl som paa sine egne ”. Det hand-