ens befolkning og tale med dem og efterhånden forstå mere og mere . Den yngste fik hjemmeundervisning af faderen det første år , men da de besluttede at blive , kom han i italiensk skole og lærte lidt efter lidt sproget , og , skriver moderen , blev den , der kan sproget bedst , så han mestrer både italiensk og den lokale umbriske dialekt .
I bogen møder vi stort set ikke de store turistseværdigheder , som Umbrien er rig på . Vi møder først og fremmest Umbriens mennesker . Familien Brøndum ser ud til at være en meget åben og udadvendt og har haft let ved at komme i kontakt med de lokale . Hertil har det jo også hjulpet , at Montone er en lille by , hvor alle kender alle og alt om alle . De har været åbne over for andre , og har oplevet det samme ; de synes , at alle har været hjælpsomme og har været villige til at sætte alt til side , når de havde brug for vejledning og en hjælpende hånd . Og familien har været god til at acceptere i stedet for at forarges over , at mange ting er anderledes end hjemme i Danmark – selv om visse forhold stadig undrer dem .
Bogen er skrevet med stort engagement og evne til at formidle det nye liv på godt og ondt , men absolut mest af det første .
Bogens forfatter sammen med broder Theodor
Så vil du udforske hverdagslivet i Umbrien set med danske øjne , møde en del af lokalbefolkningen , høre om madproducenternes optagethed af kvalitet ( og i tilgift få en række opskrifter på umbriske retter ), så er denne bog værd at læse . Køb den eller spørg efter den på biblioteket .
- gbp
15