Nyt fra Assisi-Kredsen nr 103 juni 2020 - Page 20

Et tomt Assisi af broder Theodor Assisi er en by, hvor det myldrer med pilgrimme og turister og med utrolig mange souvenirbutikker, restauranter, barer, hoteller og ordenssøstre som modtager pilgrimme. På Piazza del Comune går der en gråbroder og kikker på de mange mennesker, som farer frem og tilbage, og han tænker lidt højt: - kan vi snart blive fri for alle disse larmende individer? Der blev lige pludselig roligt og stille, og ham gråbroderen stod helt alene på Piazza del Comune og tænkte: Hvad pokker skete der, det var ikke sådan jeg mente det. Gråbroderen fik sit ønske opfyldt. Ingen mennesker, intet liv. Det er træls det her. Jeg vil love jer at jeg aldrig mere vil ønske mig et Assisi uden mennesker. Broder Teodor Vi skulle leve i karantæne; jeg kalder det nu at leve i klausur; det lyder lidt mere fromt. Vi er ca. 60 brødre, der skulle finde ud af at leve et helt andet liv. Det startede med, at Basilica S. Francesco blev lukket, men kun når der skulle være tidebønner og messer. Om formiddagen var der åbent fra kl. 8 til 12:30 og igen kl. 14:30 til 18:00. De fleste andre kirker er helt lukkede. Inde hos os blev der ændringer i vores spisesal: At sidde på afstand, og ved tagselv-bordet måtte der ikke snakkes hen over maden; vi må vente med at tale til vi har sat os med ca. en meters afstand. Heldigvis så har vi masser af plads i spisesalen, så vi kan sprede os næsten over det hele. Og ikke noget med at glemme spritflaskerne, som vi kan finde over hele huset. Vi har mulighed for at gå ture, da vi har et ret så stort område, hvor vi kan bevæge os. Jeg gik nogle gange op i byen med mundmaske og holdt afstand til folk - det var ikke særlig svært, for der var ingen mennesker. Der var nogle små butikker med madvarer og apoteket, som havde åbent, alt andet var lukket. Hvor mange butikker vil åbne igen efter coronavirus? Jeg tør slet ikke tænke på det. Og søstrene som lever af pilgrimme - uha. Der 20