Nyt fra Assisi-Kredsen nr 103 juni 2020 - Page 18

Et rent Assisi af Michele Iacopi Karantænen ser ud til at have fået Assisi til at ligne den by, den var århundreder tilbage. Byens livskraft har længe hængt sammen med festivaler og den årstidsbestemte strøm af turister. Men lige nu har vi ikke alt dette, så man føler sig nærmest hensat til middelalderen. Den serafiske *) by i nedlukningstilstand er ren, byens rum er tomme, renset for lyd og farver. Det mangel er selvfølgeligt ikke blot negativ. Der er en dobbelt betydning, nu viser meget sig at være unødvendigt, og det er som vi genopdager et mere enkelt liv. Der er blevet god plads, byens pladser er enorme og gaderne uendeligt lange i forhold til de få mennesker. Den voksende invasion af handlende havde ellers fået os næsten til at føle os som sild i en tønde i en lille by, der egentligt var anlagt med et højere formål. Lydene er afdæmpede, der er ingen højrøstet tale af grupper af turister eller af troende ved de kirkelige handlinger. Der er så lidt trafikstøj, at man snarere bemærker, når den er der, i stedet for som sædvanligt når den ikke er der. Der mangler de sædvanlige “postyr”, når vi forbereder middelalderfesten. For første gang i dens historie vil den ikke vil finde sted. Der mangler også det andet, nemlig lyden 18 af diskussionerne, af latteren, og fra arbejdet i smøger og i huse. Og vi kan heller ikke høre lyden af musik og sang fra koret hos Nobilissima Parte de Sopra **) , som jeg er hører til. Tilbage bliver først og fremmest stilhed og natur; nu lægger vi mærke til fuglenes sang og blæsten gennem smøgerne. Om aftenen, når det normalt er lettere at høre trafikstøjen fra sletten, kan man høre dalens stilhed. Michele Iacopi driver sammen med sin far Claudio det busfirma, som Assisi- Kredsen har kørt med fra gennem alle årene.