Nyt fra Assisi-Kredsen nr 103 juni 2020 | Page 12

REJSE til ASSISI med Assisi-Kredsen 28. maj - 5. juni 2021 På en Assisi-rejse med Assisi-Kredsen står Frans af Assisi selvfølgelig i centrum. Vi ser de steder, der var knyttet til hans liv. Her nævner vi dem i den rækkefølge, de bør have set i forhold til Frans (men af praktiske grunde oplever vi dem ikke nødvendigvis i den samme rækkefølge). · Der er Chiesa Nuova, som rummer resterne af det hus, som ifølge overleveringen var Frans barndomshjem. · Og San Damiano, den lille kirke, hvor Frans hørte krucifikset tale til sig og det mødte tilskyndelsen til et anderledes liv. Dette er også stedet, hvor Clara og hendes søstre boede i mange år, indtil de efter Claras død fik det store kloster indenfor bymurene. · Rivotorto, hvor Frans og brødrene havde deres første tilflugtssted. · Santa Maria degli Angeli, hvor der inde i den store kirke ligger det oprindelge Portiuncula-kapel. Heromkring byggede de hytter, og her var deres samlingssted, når de ikke var på rejse for at forkynde glædens budskab. Her døde Frans også. · Eremo delle Carceri oppe på bjerget, hvor Frans og hans første ordensbrødre søgte stilhed og fællesskabet med Gud i bøn. · La Verna , klosteret i Toscanas bjerge, som er bygget der, hvor Frans modtog stigmaterne, korsfæstelsessårene i hænder og fødder og side. · San Franscesco-basilikaen, hvor vi finder Frans’ grav i krypten. Den rummer Tilmelding til REJSE til ASSISI forår 2021 Tilmelding sker lettest ved at udfylde online-tilmeldingsskemaet på web-siden: www.assisi.dk/rejse/foraarsrejse.php Da stort set alle har gjort det de seneste år, så udlader vi skemaet her i programmet. Men det skal ikke forhindre nogle i at tilmelde sig på den gamle måde: Send et brev eller en e-mail til: Gunnar Bach Pedersen, Bjerggården 20,4.tv. 2635 Ishøj - [email protected] Tilmelding skal rumme følgende oplysninger for hver enkelt deltager: - Navn (som skal svare til den form, det har i passet), adresse, postnummer, by. - Telefonnummer og e-mail-adresse (hvis I har en) - Afbestillingsforsikring (300 kr pr. person) ja/nej. Enkelt- eller dobbeltværelse. - Desuden: Fødested og dato. Evt. Bonusnummer hos SAS. - Meddel desuden, hvis I har særlige behov med hensyn til mad, sygdom osv. Efter tilmelding får I et svar, om hvorvidt der er plads. Deri bliver i bedt om at indbetale depositum på kr 1000 pr deltager + evt. afbestillingsforsikring (300 kr) Beløbet sendes til Assisi-Kredsen ved bankoverførsel til Reg.nr 120400 Konto 4016770359