Corona spærrer ikke for
broderskab og fællesskab
Stands, og forstå, at jeg er Gud
(Salme 46,11)
Dette er et bibelvers, som efter vores mening
på en tydelig måde kan beskrive det,
vi oplever her og nu.
Alting er gået i stå i verden, i vores by, i
vores hjem, og også i Assisi hersker stilheden.
Vores fællesskab, som plejer at tage imod
søstre og brødre fra hele verden, lever nu
for sig selv i en stilhed, som får os til at
gøre os tanker og minder os om, at Gud er
beskytter og Far for os alle.
Nedlukningen, vi nu oplever, har forandret
vores dagligdag og gjort tiden længere.
Den har sænket vores arbejdsrytme,
men den har ikke sat en bremse for vores
bøn og vores tro.
Søstrene har valgt at underskrive deres indlæg i fællesskab. Derfor
bruger vi dette billede fra jubilæet i 1977 som ”forfatterportræt”.
Pludselig har dagens gang forandret sig
for os.
De af os, som fulgte universitetsundervisning
i teologi, har måttet finde en ny måde
at deltage på. Alle kurserne på vores
studium foregår online, så vi følger dem
og lytter til dem herhjemme.
Også vores 11 novicer fortsætter deres
uddannelse online med lærere, ordensbrødre
og -søstre, som har stillet sig til
rådighed for at fortsætte uddannelsens
fastlagte kurser virtuelt.
Ingen af os forlader huset bortset fra en
søster, som går ud for at købe ind én gang
om ugen.
Restriktionerne er barske! Kun én ad
gangen må man gå i supermarkedet og
kun med de krævede værnemidler: handsker
og mundbind.
Når man går ud, skal man
medbringe et dokument, hvor
man har forklaret, hvorfor
man er gået ud, og det bliver
nidkært undersøgt.
Vi beskæftiger os med at
ordne huset og med at tage
os af en masse småting.
Men det er bønnen, som er
rytmen i vore dage, for med
den kan vi gå i forbøn for og
være sammen med alle vore
brødre og søstre. Med den
16