punktet for et medlemskab af foreningen.
Assisi tiltrækker mennesker fra alle trossamfund.
Den velsignelse Frans lyste over byen umiddelbart før sin død, har vist sig at være profetisk:” Herren velsigne dig, hellige by, trofast mod Gud, for gennem dig skal mange sjæle frelses, og i dig skal der bo mange af den Højestes tjenere, og fra dig skal mange udvælges til det evige rige.”
I Den katolske Kirke har det økumeniske arbejde ikke mindst været præget af franciskanerne. Dette er nok ikke en tilfældighed, for det franciskanske kald altid har været præget af forsoning, og da ikke mindst forsoning blandt de kristne selv.
Frans gav selv et enestående eksempel på en fredelig dialog med anderledes troende:
Da korsridderne i 1218-19 belejrede byen Damietta i det nuværende Egypten, rejste Frans dertil med nogle få brødre. Mens de to hære lå truende overfor hinanden, bad Frans om tilladelse til at vandre igennem det ingenmandsland, som adskilte dem, for at søge kontakt med den islamiske leder sultan Malik-al-Kamil. Anmodningen blev først afvist, for alle vidste, at et sådan vovemod sandsynligvis ville føre til tortur og død. Imidlertid insisterede Frans, og der blev rent faktisk afholdt et møde mellem ham og Malik-al-Kamil.
Vi ved ikke helt, hvad de to mænd talte om, men det lykkedes i hvert fald ikke Frans at omvende sultanen.
I Sacro Convento opbevares et lille drikkehorn, som sultanen gav Frans som et symbol på det venskab, der opstod ved deres møde.
Frans gik i dialog med muslimer, hvor andre ellers førte kamp imod dem.
Når der tales om dialog og forsoning, kan jeg ikke lade være med at nævne en anden franciskaner, nemlig den anglikanske sekularfranciskaner biskop Desmond Tuto fra Sydafrika, der efter apartheidsystemets ophør ihærdigt forsøgte at forsone befolkningsgrupperne ved dialog, tilgivelse og forsoning.
I Assisi-Kredsen møder vi mennesker fra forskellige trossamfund. Vi respekterer hinanden, vi lærer af hinanden, vi lytter til hinanden – og ikke mindst: Vi beder sammen.
For os alle er Kristus Vejen, Sandheden og Livet.
• Og hvis Jesus er vores eneste Vej til Faderen, så er Frans en person, som hjælper os med at finde vejen. Frans er ikke en parallelvej eller en vej på Vejen, men han er vores rejsefælle.
• Hvis Jesus er Sandheden og Livet er Frans ikke en reduceret udgave af sandheden og livet; men han er en ydmyg person, der med iver søger sandheden.
• Hvis Jesus er vores eneste mester, er Frans ikke en anden mester eller lærer; men han er en discipel sammen med os.
Assisi-kredsen er et økumenisk mødested, hvor kristne fra forskellige trosretninger opdager, at de har mere tilfælles, end det der adskiller.
Den franciskanske hilsen” pax et bonum”, fred og alt godt, udtrykker den positive holdning, hvormed vi møder hinanden i Assisi-Kredsen.
8