Nyt fra Asissi-Kredsen Nr 115 - august 2024 | Page 4

Weekend i Løgumkloster 27 . - 29 . september 2024

Weekend i Løgumkloster 27 . - 29 . september 2024

Assisi-Kredsen har med mellemrum arrangeret weekendophold i Løgumkloster . Det sker nu igen . Der bliver busafgang fra Enghave Kirke fredag d . 27 . september kl 9 og retur samme sted søndag ca . kl 18 . Det er naturligvis også muligt med en prisreduktion selv at sørge for transporten til Løgumkloster .
Vi skal bo på refugiet i Løgumkloster på dobbelt eller enkeltværelser .
Deltagerne bedes selv medbringe en madpakke til frokost undervejs om fredagen . Kredsen sørger for drikkevarer . Alle måltider fra fredag aften til søndag frokost er inkluderet i prisen . For deltagere i busrejsen er der ligeledes kaffe på en kro på vejen hjem .
Prisen er 3.500 for busrejse , ophold med forplejning på refugiet i dobbeltværelse med bad . For enkeltværelse betales yderligere 200 kr .
Prisen med egen transport er 2.500 .
På turen fra København gør vi et stop i Fredericia , hvor vi skal se besøge den reformerte kirke ( ca kl 11 ) - og høre om den - den er jo særlig , fordi Fredericia var en fristad med hensyn til tro , da alle danske skulle være lutheranere .
Herfra fortsætter vi til Løgumkloster - inden aftensangen i kirken og middag på refugiet , bliver der tid til at finde sit værelse og vel også til en lille fælles tur i byen . Om aftenen bl . a . lidt om Brorson , som er på programmet næste dag . Efter morgenmad og morgensang skal vi kl . 9 på tur til de steder , der er knyttet til Brorson med kyndig vejledning af Kirsten og Erling Bjerrum Petersen . Efter hjemkomst igen aftensang og middag og samvær i refugiets stuer .
Søndag : Morgenmad og bagefter gudstjeneste i Løgumkloster Kirke . Efter frokosten hjemrejse med en kaffepause på vejen .
Tilmelding til turen sker bedst ved tilmelding via kredsens hjemmeside . www . assisi-kredsen . dk / rejse . html eller ved henvendelse til kredsens sekretær Marianne Plum .
Efter tilmelding vil I modtage nærmere oplysninger om turen , herunder hvornår betaling skal ske .
4