og omstigning til Massimoss bus . I år gør vi et ophold i Spoleto hvor vi besøger Middelalderborgen , Rocca Albornoz , med et meget fint arkæologisk museum med ting fra antikken og en afdeling med religiøs middelalderkunst . Man kunne vel bare sige middelalderkunst . Herefter besøger vi domkirken ; Cattedrale di Santa Maria Assunta .
Lidt udenfor Spoleto spiser vi en klassisk fireretters pranso plus kaffe . Så til Fiumicino og flyveren hjem til København . Nogle skal lidt videre ind i landet .
Og så er der alt det andet :
Måltiderne på klostret , hvor det er vores kutyme at vi tager forskellige pladser , så vi får mødt og talt eller i hvert fald spist med mange forskellige . Jeg har opdaget , at Assisi-Kredsens medlemmer , nærmest uden undtagelse , er interessante og generøse mennesker , Med meget forskelligt trosliv , men åbne , tolerante , nærværende og interesserede .
Vi synger bordvers : ” Alle gode gaver ”. Da jeg oplevede det på den første dag , på min første tur , fik jeg øjeblikkeligt flashback til Hadsten Højskole , Sommerholdet 1984 . Det var dejligt og det er det stadig .
Søstrene , der travle , men altid med smilende tillid og overskud , er klar til at hjælpe med stort og småt . Og det ser ud til , at de kan lide det og at de kan lide os . Livfulde er ordet .
Morgenandagterne i søstrenes kirkerum , der er rustikt , enkelt og smukt . Salmer og bøn , der stemmer sindet til dagens oplevelser . Det er en måde at trække vejret på .
Hullet : Den første aften i Assisi bliver jeg grebet af en uro og lettere irritation . Der er ikke åbent i Hullet . - I den høje ende af Piazza del Comune er der en lavning . Der
23
ligger vores stamcafe . Der går vi ofte op efter aftensmaden og afslutter dagen . Har man lyst til en forfriskning i løbet af dagen , kan man gå i Hullet og der er pæn sandsynlighed for at der allerede er , eller kommer andre fra gruppen . Vi rykker borde sammen . Personalet kender gruppen fra år til år . Når man vil videre , går man ind til kassen og betaler for sig selv . Alt er enkelt og let . - Der er heldigvis åbent igen næste dag og resten af ugen . Der er også andre gode steder og man bør prøve nogle , men Hullet er særlig . Den hedder for resten ikke Hullet . Det er noget vi kalder den .
Og til sidst , for det har jeg gemt til sidst :
Tak til Gunnar og Michael for med sikker hånd at lede denne tur og tidligere ture og skabe de oplevelser og den stemning vi har sammen i Assisi .
I har været på hele tiden , men det er endda kun det , vi ser . Under overfladen er der meget mere planlægning , omtanke og hensyn end vi aner . Tak !
Hvad fremtiden bringer , kan vi ikke vide , men jeg håber og tror , der er muligt at fortsætte rejserne i den særlige ånd , der er udviklet i Assisi-Kredsen .
Fred over jorden ! Menneske , fryd dig , os er en evig frelser fød !
Karl Fogh