Så blev forårssemesteret skudt i gang i Det Juridiske Rådgivningsteam, og der er fart over feltet: Vores primære samarbejdspartner, Center for Myndighed – Socialpsykiatri og Udsatte Voksne- flyttede i januar ud af deres hidtidige lokaler på Hermodsvej i Åbyhøj, og ind i et stort nybyggeri på Grøndalsvej i Viby, sammen med Center for Voksenhandicap og Center for Børnehandicap. DSR kigger dog fortsat forbi hver mandag til klienthenvendelser, i dette semester i form af Lene Dall-Hansen, der har valgt at fortsætte som frivillig, efter at have været gældspraktikant sidste semester. |
men det har også været en kæmpe hjælp i forhold til de nye praktikanters opstart dette semester. De har således haft god gavn af at kunne spørge om hjælp og få gode råd og erfaringer fra andre økonomer, der oven i købet har kendskab til målgruppen.
Af de nuværende praktikanter har vi i DJR fået tilknyttet fire dygtige folk, og i skrivende stund har de nu været i gang i en måned. Det er aldrig helt nemt at være ny, men de har alle sammen klaret det godt, og er alle et godt aktiv til afdelingen.
|
|||||||
|
Og Lene er endda langt fra den eneste, der har valgt at blive efter endt praktikperiode; vi har faktisk været så heldige i DJR, at beholde hele fem af sidste semesters gældspraktikanter, der nu i stedet fortsætter som frivillige medarbejdere. Dette er noget, der bestemt er meget værdsat i særdeleshed af mig selv og selvfølgelig også af de frivillige ansatte jurister i projektet,
Hjerteblod & donorblod Af Sarah Sieker Juhlert
I Danmark er der cirka en kvart million aktive bloddonorer, der jævnligt besøger deres lokale sygehus for at give blod. Alligevel mangler der i 2013 ca. 30.000 donorer på landsplan for at leve op til efterspørgslen.
På trods af indtil flere kageordninger i husets afdelinger er vi faktisk en stor gruppe sunde og raske mennesker hos DSR i Aarhus, der er oplagte som aktive bloddonorer de næste mange år. Derfor blev det i samarbejde med Blodbanken i Skejby arrangeret, at hvis vi ville komme forbi blodbanken en onsdag i februar og stille vores blodårer til rådighed, så ville de til gengæld sende alle de taxaer, vi skulle bruge til transporten. I alt endte vi med at være 24 ansatte, der tog af sted, og for de fleste var det for allerførste gang. Når man donerer blod tappes man for 450 ml blod højst fire gange om året, og hver portion kan redde op til tre menneskers liv. Af det donerede blod benyttes 39 % til behandling af kræft, 20 % til bekæmpelse af hjerte- og lungesygdomme, og 41 % bruges til andre patienter, for eksempel ved operationer og førstehjælp ved trafikulykker. Da jeg var af sted den onsdag, var det med sidste hold af tilmeldte, efter en dag hvor jeg – som dagen skred frem- kunne
|
De næste måneder fokuserer vi primært på at øge klienttilgangen og videreudvikle vores samarbejde med de tilbud, hvor vi laver rejsehold, og internt er det hensigten, at flere af de medarbejdere, der står i kø for at få lov at komme med ud, skal have lov at prøve kræfter med den direkte rådgivning overfor målgruppen. |
konstatere flere og flere af mine kollegaer på gangene med en klump vat tapet fast i det ene albueled. Af de fire vi var af sted, var vi tre eksisterende donorer og én ny, der således skulle tappes første gang, men i blodbankens venteværelse kunne vi kende flere ansigter; det sidste hold, der havde været inde at blive tappet, var endnu ikke helt færdige. Vi udfyldte de elektroniske skemaer med spørgsmål om de mest almindelige karantæneudelukkelsesregler, og var også alle inde at tale personligt med blodbankens sekretær. Herefter sad vi og småsnakkede i venteværelset, mens vi ventede på at blive kaldt ind.
Det er altid lidt spændende, når tapperen fører én ind til briksen. Hun tager ens blodtryk, spænder en elastik om ens overarm, desinficerer området og så stikker hun. Det gør lidt ondt i et splitsekund, men så er det væk igen, og man kan se på hendes bevægelser, at hun har gjort det her rigtig, rigtig mange gange. Slangen fra nålen bliver rød med det samme og inden man får set sig om, kan man se at der kommer blod i den lille pose ved siden af briksen. Jeg kan ikke mærke at blodet løber ud af min arm, men jeg får et gummihjerte i hånden at klemme om, og det føles alligevel rart, at skabe lidt modtryk til trækket i nålen.
|
Imens jeg ligger på briksen spørger sygeplejersken mig, hvad jeg hedder og hvad mit CPR-nummer er. Hun skal være helt sikker på, at jeg er den rigtige person, og at jeg passer til » min pose «. Hun får også en anden sygeplejerske til at tjekke både mit navn, mit CPR-nummer og det tappenummer, der står i de papirer, som kæder mig og min portion blod sammen. Og så spørger hun mig, hvad jeg vil have at drikke: Cola, juice eller en øl? Jeg vælger en Pepsi max og får også en Guldbarre med til senere.
Mens jeg venter på, at blodposen bliver fuld, kigger jeg lidt rundt på de andre bloddonorer. Et par stykker – en ung pige og en midaldrende mand – har jeg aldrig set før. De andre er alle sammen mine kollegaer, der enten er her igen-igen, eller som er ved at blive stukket for første gang. Det er lidt hyggeligt at være her sammen på den måde, også selv om vi ikke rigtig kan snakke sammen, så længe vi er på briksen.
Nu er posen fuld. Det tog ikke engang ti minutter. Hun tager forsigtigt og hurtigt nålen ud af min arm, sætter en lille tot vat hen over hullet, strækker min arm i vejret og sætter min tommelfinger på vattet. Jeg er færdig. Der er ikke noget at mærke, men jeg skal blive siddende lidt på briksen og drikke min cola færdig og slappe af. Det der med at sidde stille og være tålmodig er dog ikke min allerstørste force, og jeg får åbenbart lavet en bevægelse, så min arm begynder at bløde igen. Jeg kan slet ikke mærke det bløder, men jeg kan se at vattet er blevet helt rødt, og at det løber lidt derfra.
|
Sygeplejersken er dog helt rolig, og med vanlig rutine og et smil lægger hun tryk på hullet et øjeblik, tørrer min arm ren og giver mig en ny hvid vatdims på, mens jeg får besked om at ligge helt stille med armen i vejret. Det gør jeg så denne gang.
Tapperen smiler til mig, da jeg er blevet færdig med min cola og går ud til mine kollegaer i venteværelset. Hun siger tak for hjælpen, og jeg lover at hilse alle mine kollegaer hjemme på kontoret, og sige tusind tak for deres indsats og deres blod.
• Blodet udgør ca. 7 % af et menneskes vægt
• Blodet indeholder fire typer celler: Røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader og plasma.
• Jo mere almindelig en blodtype man har, jo mere har blodbankerne brug for den
• Inden for nogle få minutter efter tapning, erstatter kroppen de 450 ml blod, der tappes, med væske fra vævene. Dette er dog under forudsætning af, at donor ikke er i væskeunderskud. Det er derfor vigtigt, at donor har spist og drukket godt inden tapningen, og at donor får noget at drikke i forbindelse med tapningen.
Faktaboks
|