Nyheds magasin Internt: Den Sociale Retshjælp 2013 | Seite 4

Nyt fra Sekretariatet- KBH Nyt fra Innovation

Udskiftningen i medarbejderstaben fortsætter...

Af Helle M. Guldborg
Nye Sociale Managere og juridisk praktikant
Vi har nu budt velkommen til vores to Sociale Managere, Nadja og Rikke. De læser til socialrådgivere på Metropol og skal være i praktik hos Den Sociale Retshjælp til den 24. maj. Derudover har vi budt velkommen til vores juridiske praktikant, Ida. Ida læser jura på Københavns Universitet og skal være i praktik til den 14. juni. Det er første gang i Den Sociale Retshjælps historie, at en juridisk praktikant er en del af rådgivningen. Meningen med den juridiske praktikstilling er, at praktikanten kan bruges til sparring samt tage sig af de mere tidskrævende sager. Samtidig arbejder vi på, at juridiske praktikanter for fremtiden skal kunne få ECTS-point for at være i praktik.

Fremgang i udviklingsprojekterne i København

Af Helle M. Guldborg
Nye frivillige Juridiske Managere
Vi har netop afsluttet en vellykket rekrutteringsrunde, som harresulteret i ansættelse af ni nye Juridiske Managere. De er alle både fagligt kompetente og socialt motiverede, og vi forventer et effektivt samarbejde. De nye Juridiske Managere er blevet fordelt på aftenholdene henholdsvis tirsdag og torsdag, hvor de vil arbejde under vores teamledere Nynne( tirsdag) og Jeanette( torsdag). Nynne og Jeanette vil i samarbejde med Silas stå for oplæringsforløbet, som skal ruste dem til deres kommende opgaver.
Silas har fået nyt job
Silas stoppede som daglig leder hos Den Sociale Retshjælp i København den. 1. marts 2013, da han har fået et fedt nyt job. Han er blevet ansat som advokatfuldmægtig hos Advokatfirmaet Nicolai Giødesen. Silas’ afsked betyder, at Den Sociale Retshjælp i København nu skal have en ny daglig leder. Til denne stilling har vi fået fat i Stine, der her til nyhedsbrevet har skrevet en artikel, hvor hun præsenterer sig selv. Til Silas skal der lyde et stort tillykke fra alle medarbejdere hos Den Sociale Retshjælp, og vi ønsker dig alt muligt held og lykke med den nye stilling.

Efterlysning: Gode historier søges!

Af Sacha Dyrdorf Kondrup
Innovationsafdelingen er kommet op i gear igen efter sit vinterhi. Vi er, som nye praktikanter i DSR, overvældet af de mange nye indtryk og vi glæder os til at tage fat i de spændende problemstillinger, som I, DSR’ s ansatte, støder på igennem jeres arbejde. Dette kan både omfatte store og små udfordringer, som vi med glæde vil være med til at undersøge og belyse. Vi efterlyser både succeshistorier, hvor I følte, at I kunne hjælpe vores klienter, men også” æv, hvorfor er systemet / verdenen / politikere / det sådan?”. Innovationsafdelingen er her for at støtte jeres arbejde udadtil, og selvom det kan tage tid at opnå resultater, er vi med til at påvirke debatten og hjælpe vores klienter yderligere. I sidste ende kan vi muligvis være med til at påvise, at organisationer som DSR yder en værdifuld indsats for samfundet. Vi har allerede oplevet, at flere af jer har kigget forbi og foreslået rigtig interessante problemstillinger, som vi ivrigt er dykket ned i. Vi sætter stor pris på den modtagelse vi har fået og den interesse, der har været for vores arbejde.
Innovationsafdelingen består netop nu af Maria, Sune og Sacha, som har fået tildelt hver deres ansvarsområde, henholdsvis Gældsproblematikker, Retssikkerhed og Indsattes Rettigheder.
En god Historie?
Lundtoftegade
Den Sociale Retshjælp besøger Boligforeningen AKB i Lundtoftegade hver onsdag i tidsrummet 15.00-19.00, hvor beboere tilbydes gratis juridisk rådgivning og gældsrådgivning. Som en del af vores samarbejde stiller Boligforeningen AKB et lokale til rådighed i parterregangen ved blok E samt hjælper med at formidle vores rådgivningstilbud til beboerne.
Projektet blev søsat onsdag d. 6. februar 2013, og her sad der for første gang rådgivere fra Den Sociale Retshjælp og tog imod henvendelser fra beboerne. Der er blevet lavet plakater og foldere vedrørende projekt, så beboerne er opmærksomme på, at vi tilbyder rådgivning.
Der har været relativt få henvendelser indtil nu, men vi forventer, at flere beboere vil henvende sig, når vores budskab er blevet udbredt.
Kontaktet af Tingbjerg
Rygterne om vores arbejde i Lundtoftegade har allerede spredt sig til andre områder med socialt udsatte borgere. Områdesekretariatet for Tingbjerg har kontaktet Den Sociale Retshjælp i København vedrørende muligheden for juridisk rådgivning og gældsrådgivning i Tingbjerg. Beboerne i Tingbjerg har behov for juridisk rådgivning om skilsmisser, børnesager, skattesager m. m., og de er derfor interesserede i at have nogle frivillige fra Den Sociale Retshjælp siddende minimum én gang om ugen.
Vi er åbne over for et samarbejde med Tingbjerg om at hjælpe deres borgere. Derudover har vi ressourcerne til at kunne løfte opgaven, da vi har mange frivillige, der er engagerede i at hjælpe socialt udsatte borgere. Det skal dog bemærkes, at vi endnu ikke har indgået en samarbejdsaftale med Områdesekretariatet i Tingbjerg. Projektet er endnu kun i overvejelsesfasen, men vi er både glade for omtalen og stolte over, at borgere kommer til os for juridisk rådgivning og gældsrådgivning.
Maria har derudover fået ansvar for dokumentation, hvilket er en vigtig del af arbejdet i DSR. Dels gør dokumentation det lettere at finde oplysninger om vores klienter, men dokumentation kan også skabe afgørende resultater i vores ansøgninger om økonomisk støtte og i innovationsafdelingens politiske arbejde. Maria har allerede benyttet tidligere dokumentation til at skabe en oversigt over hvilke postnumre, vores klienter har, hvilket viser, at DSR er landsdækkende. Denne oplysning skal benyttes i vores ansøgning om støtte fra Civilstyrelsen, da der kun gives støtte til en landsdækkende retshjælp.
Sune har fået ansvar for de sociale medier, sammen med René fra sekretariatet. Derfor kan I se frem til at se en helt ny og lækker DSR facebook side. Sune har også fået ansvar for vores pressekontakt og har opdateret mediemappen, som indeholder alle artikler, hvor DSR bliver nævnt eller citeret. Mappen findes i frokoststuen.
Sacha har fået ansvar for det eksterne nyhedsbrev, som i år bliver udgivet i et nyt format. Processen med at udvælge interessante emner og temaer er begyndt. Hvis I har nogle spændende artikler gemt i ærmet, er I velkomne til at svinge forbi innovation og melde jer som skribenter.
Bare kom ind – Døren er åben:)
6 7