NWP Katalog SS24 Bestpromotion | Page 9

Hvem er du , Erica Persson ?
” Jeg er uddannet tekstiløkonom og er et tekstilmenneske helt ud til fingerspidserne , med stor erfaring i branchen . Min stilling hos Craft er at drive alt relateret til bæredygtighed fremad .”
Hvilke forskellige aspekter indgår i Craft Circles arbejde med bæredygtighed ? For at vi kan nå vores opsatte mål , skal alle vores afdelinger involveres i arbejdet . Det handler om at gå ned i detaljerne i hvert trin . Fra hvordan vi får vores varer hjem i logistikkæden , hvordan marketingafdelingen kommunikerer bæredygtighed , hvordan vi sidder i vores ejendomme og endda hvordan vi kører vores biler .
Er efterspørgslen efter bæredygtige produkter steget ? Interessen og efterspørgslen fra vores kunder er konstant stigende på dette område . Fokus har dog ændret sig , fra tidligere at fokusere på børnearbejde til nu at være interesseret i at vide mere om udledningen af kuldioxid og de negative ' footprints ', som tekstilindustrien efterlader . Ud over det , får vi i dag mange spørgsmål om de demokratiske rettigheder og forhold , der hersker i de lande , hvor tøjet bliver fremstillet .
Hvor er fokus lige nu , og hvilke mål er nået ? Der foregår klimadiskussioner med vores fabrikker om , hvordan vi kan reducere CO2- udledningen i produktionen – det har vi stort fokus på . Det , vi har opnået nu , er , at vi er nået i mål med en stor del af omlægningen til genbrugsmaterialer . Næsten 70 % af vores produkter består af genbrugsmateriale , men målet er at have opnået 100 % i 2027 .
Hvordan kan du stole på , at produktionskæden følges op og er vandtæt i forhold til sporbarhed og holdbarhed ? Det er en udfordring at formidle den rigtige information til kunden , ikke mindst set i lyset af den EU-lovgivning om green washing , der er i gang i øjeblikket . Du må for eksempel ikke længere bruge ord som ' sustainable ' ( bæredygtig ) i din kommunikation . Som virksomhed skal vi være til stede , hvor produktionen foregår og kontrollere , at fabrikkerne udfører deres arbejde korrekt . Personligt synes jeg , at man skal kommunikere og informere endnu mere end tidligere . Kundens tillid er noget der bygges op nu og noget som vi skal gøre os fortjent til , derfor er gennemsigtighed den største udfordring og mål for hele arbejdet . Alle skal vide , hvad der sker i kæden .
Hvilke tips har du til kunder , der gerne vil handle bæredygtigt ? Det er vigtigt at søge så meget information som muligt om den virksomhed , du køber hos , og fokusere på genbrugte og vedvarende materialer for at fremskynde forandring . Hos Craft arbejder vi for at kunne give supplerende information på produktniveau . Du skal kunne læse om hvilket land og hvilken fabrik , der producerer tøjet og endda ned til hvilke kemikalier , der bruges . Vores ultimative mål er , at du også finder ud af , hvordan og hvor du kan genbruge tøjet . Vi er ikke helt der endnu , men det kommer .
Nogle forslag til smarte forretningsmodeller ? Jeg ser mange muligheder på dette område , og vi kigger på flere cirkulære løsninger , der muliggør bæredygtige valg . En del af det er , at du skal kunne reparere tøj , der er gået i stykker . Eller skal du blot kunne leje tøj til et bestemt arrangement ? Vi undersøger også muligheder inden for teamwear til klubber . Børn og unge vokser hurtigt fra deres tøj . Hvordan kan vi samarbejde med klubber for at få trøjen genbrugt så mange gange som muligt . Måske en form for udlejning eller leasing ?
Hvordan samarbejder I , i tekstilindustrien ? Jeg synes , det er vigtigt , at vi i branchen ikke slår os for brystet og kun taler om det , vi er gode til , men at vi også er tydelige på , at vi alle står med store udfordringer . En positiv ting er , at spørgsmålet om bæredygtighed stort set er blevet fuldstændig konkurrenceneutrale i tekstilindustrien . Det har det ikke været tidligere , det har været meget lukket . I dag kan man sidde med sine konkurrenter ved et fælles bord for åbent at diskutere , hvordan man kan hjælpe hinanden med at drive arbejdet fremad .
For bæredygtighed er noget , der virkelig bekymrer alle på denne jord , og sammen kan vi faktisk gøre en forskel .
Hvis du vil vide mere om Craft Circle , kan du læse mere på dette link : https :// www . craftsportswear . com / sv / craft-circle
9
9