NU Formland - Read all about the Nordic design community no. 1 2015 | Page 98

SPEAK UP FOREDRAGSHOLDERE MADS ARLIEN-SØBORG - WE MADE IT CREATIVE OUTDOOR Outdoor-tendensen gør for alvor sit indtog i 2015. Det er først og fremmest en ny livsstilsbevægelse, der ses overalt i den vestlige verden. Naturen er ikke længere et fremmed element, men opfattes i stedet som en meningsgivende faktor i vores liv. Outdoor-tendensen fungerer på flere planer - fra det kommercielle til det spirituelle, fra altanen til vildmarken. ANETTE ECKMANN - ECKMANN STUDIO DE NYE NØRDER En ny generation af forbrugere er nysgerrige efter at gå i dybden. Tryk skaber modtryk – den digitale forbruger savner jordforbindelse. Kaffen brygges på kolbe. Surdej og surkål syder og bobler i køkkenet. Urbane haver, selvforsyning og "gør det selv" giver mening for mange. Strikkepindene gløder. Keramik og kunst pynter i vores hjem. Pladespilleren snurrer, og potteplanterne passes med ildhu. Mød trendekspert Anette Eckmann/Eckmann Studio til en dialog om det at være analog. Hør om "Nerd nesting" og om baggrunden for de to trendtemaer: GASTRO LAB & HUMAN TERRARIUM. DORTHE KVIST - MELTDESIGNSTUDIO URBAN FARMING, DEN SPISELIGE BY En subkultur rejser sig og skaber nye kunder og behov for nye produkter. 60 % af verdens befolkning bor i storbyer, samtidig er hver tredje dansker hjemmedyrker af eget grønt. Der bliver plantet og høstet i store mængder i byhaver, taghaver, gadehaver og altanhaver, og drømmen om selvforsyning lever i bedste velgående i storbyer verden over. I jagten på autenticitet, en bæredygtig fremtid og noget, der giver mening, er det at dyrke sin egen jord øverst på trendbarometret, og høstfester på stenbroen er det nye sort. Danmark følger med efter de toneangivende storbyer som Tokyo, London og New York - og vi bliver bonderøve i byerne. Med udgangspunkt i sin bog "Byhaven, kål, kartofler og kærlighed", fortæller Dorthe Kvist, forfatter, designer, haveekspert og blogger, om vigtigheden af den nye trend, der længe har boblet i den kollektive bevidsthed. Hun klæder dig på med masser af viden om urban farming bølgen og om, hvilke type nye kunder og behov den fører med sig. 96 / ISSUE NO 01 JAN 2015 / BOLIGBRANCHEN.