NU buyer's magazine, Scandinavian edition jan 21 NU no 2 January/February 2021 | Page 84

ARTIKEL · ARTICLE
AF HELLE MATHIESEN

TRINE VINTHER , FOUNDER ZOEY : ” OMSTILLINGSPARATHED ER VIGTIGERE END NOGENSINDE ” " AGILITY IS MORE IMPORTANT THAN EVER "

Hos Zoey er man kommet helskindet gennem corona-pandemien , men udfordringer har tvunget virksomheden til at tænke nyt på flere fronter . Zoey has come through the corona pandemic unscathed , but challenges have in several cases forced the company to re-think how things are done .
MODEBRANCHEN . · ISSUE NO 02 · 2021 · 8 4
Da NU er på besøg hos Zoey , der designer tøj under mottoet ” Fashion has no size ”, indleder stifter og designer Trine Vinther med et tilbageblik på de seneste måneder med coronapandemi . - Zoeys kollektion til Spring 2020 var leveret ud , før corona resulterede i butiksnedlukning i Danmark . Herefter kontaktede vi samtlige kunder vedrørende den planlagte april-levering , hvor de butikker , som havde behov for at udskyde leveringen , fik lov til det . Langt de fleste ønskede heldigvis fortsat at modtage leveringen som aftalt . Vi oplevede nogle få annulleringer af ordrer og et par butikker , der desværre måtte afvikle deres forretning . Til gengæld oplevede vi heldigvis også kunder , som stod og manglede varer , da de først fik åbnet igen , og her kunne vi supplere disse butikker med de varer , som andre havde ønsket at annullere . I Tyskland havde vi netop i januar 2020 fået to nye agenter , så alt i alt er også det tyske marked gået OK , fordi vi fik nyt salg i helt nye regioner og til gengæld mistede lidt i nogle af de regioner , hvor vi allerede var til stede , fortæller Trine Vinther , som vi har sat stævne sammen med datteren Emilie Vinther til en snak om coronaens konsekvenser og
Zoeys fremtidsplaner . Emilie Vinther har været med i Zoey i fire år minus nogle måneder på barsel , og hun deltager i designudviklingen og har ansvar for kommunikation , PR og markedsføring .
INGEN ORDRER ANNULLERET HOS LEVE- RANDØRER
Trine Vinther er glad for , at en nogenlunde status quo på salget betød , at hun ikke behøvede at annullere ordrer hos sine producenter . - Det har de udtrykt stor taknemmelighed for , og de knokler løs for at nå vores deadlines . De er uden tvivl blevet endnu mere loyale leverandører nu , konstaterer Trine Vinther . Hun tilføjer : - Det skal da ikke være nogen hemmelighed , at vi var meget nervøse for , om vi overhovedet kunne få vores varer ud af Kina , men det gik . I starten af pandemien oplevede vi også , at en af vores lastbiler med færdigvarer til Italien blev stoppet ved grænsen . Pludselig var landet bare lukket ned - det var alt andet end et ønske-scenarie for vores nye italienske agent . Men det er lykkedes os at navigere i alt det uvisse og løse problemerne hen ad vejen . Det betyder , at vi fortsat er til stede på markederne Danmark , Norge , Sverige , Finland ,
Tyskland , Benelux og Italien , konstaterer Trine Vinther . Som noget nyt har Zoey lanceret enkelte ekspres-styles , hvilket har hjulpet virksomheden til at navigere i ” den nye verden ”. Ekspresitems vil ikke være en fast bestanddel af kollektionsstrukturen , men være en mulighed , når aktuelle trends pludseligt opstår , og det giver mening som supplement til Zoeys langsigtede kollektioner .
KUNDER KOM TIL RANDERS I august deltog Zoey ikke i modeugen i København , i stedet inviterede virksomheden kunder fra hele Danmark til huset i Randers . - Det gik fantastisk , og det var helt vildt hyggeligt og effektivt . Jeg tror virkelig , at kunderne - lige som vi selv - havde et indestængt behov for at netværke og møde mennesker fra branchen , siger Trine Vinther og tilføjer : - Men til februar 2021 er vi tilbage på CIFF , hvis messen bliver til noget . Og ellers i al fald i august 2021 . Jeg synes , de enkelte modevirksomheder skal melde sig ind i det fællesskab , vi som branche har på messen . Vi skal bakke op om CIFF nu , hvis vi skal bevare Københavns position som modeby i Nordeuropa .