November 2013 November 2013 | Page 2

De nye regler og støttemuligheder for solceller Folketinget vedtog i slutningen af juni L900 og L901, der udstikker rammerne for de fremadrettede støttemuligheder for solceller. Grundstammen i den fremdarettede støtte til solceller er en midlertidig forhøjet støtte, hvor salg af el afregnes med 130 øre per kWh i 10 år. Støtten falder gradvist, første gang i 2014 till 114 øre per kWh. Faktaboks - 130 øre per kWh i støtte i 10 år. - Timebaseret afregning af overproduktion (produktion minus forbrug) - Eget forbrug har fuld værdi (inkl. moms og afgifter). - Private anlæg: pulje på 20 MW årligt maks 6kWp per boligenhed. - Ingen støtte til erhvervsanlæg - Offentlige anlæg: pulje på 20 MW - Kræver ansøgning administreret af Energinet.dk - Loven er pt. ikke sat ikraft - afventer EUgodkendelse Produktion og forbrug afregnes hver time, så reelt er det overproduktion indenfor den enkelte time, der modtager støtte. Private boliger og offentlige bygninger Først og fremmest vil reglerne kun tilgodese anlæg monteret på boliger, dvs. privatejede og lejede boliger. Anlæggene må højst have en installeret effekt på 6kW per boligenhed. To puljer Samlet er der afsat en pulje på 20 MW per år fra 2013 til 2017. Det svarer til ca. 5.000 private anlæg per år monteret på boliger. Puljen kan dog meget hurtigt blive ”spist op” af større projekter i forbindelse med opsætning af anlæg i store boligforeninger. I sidste øjeblik blev der tilføjet en pulje på 20 MW for offentlige bygninger. Side 2 Solcelleanlæg til erhverv og andre virksomhedsformer, der ikke hører ind under puljen for private anlæg, kan ikke søge om og modtage midlertidig forhøjet støtte på 130 øre per kWh i 10 år. Ansøgning i stedet for tilmelding Tidligere skulle et anlæg tilmeldes Energinet.dk inden idriftssættelse. Det er ændret i den nye lov - fremover skal anlæg ansøge om at få del i 20 MW puljerne. Først når der er givet tilsagn kan anlægget monteres. Det er Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard, der fastlægger rammerne for ansøgningsprocedurerne. Støtte kræver EU-godkendelse Den midlertidigt forhøjede støtte på 130 øre per kWh kræver en godkendelse fra EU, da den indeholder elementer af statsstøtte. Før EU-godkendelsen foreligger, er loven ikke sat i kraft. Dette gør sig også gældende for forårets overgangsordninger. Det forventes at EU i løbet af 2013 godkender den danske ordning med tilbageværende kraft. Dette er dog ikke muligt at få veri?ceret fra politisk side.