modebranchen.NU NU_SS19_CFW | Page 144

PLUS SIZE
PLUS SIZE

Fashion has no size

Mode handler ikke om bestemte størrelser . Mode handler om stil , farver , materialer og trends . Derfor definerer ZOEY ikke sig selv som et plus size brand , men som et dansk fashion brand , der fås i størrelse 38-54 . Fashion is not about sizes . Fashion is about style , colours , materials and trends . ZOEY does not consider itself a plus size brand , but rather a Danish fashion brand available in sizes 38-54 .
AF HELLE MATHIESEN
Da ZOEY havde premiere på modemessen CIFF i København i forbindelse med lanceringen af brandet i august 2016 , kom der en interesseret international indkøber forbi og spurgte ind til det nye mærke . Designer , stifter og medejer Trine Vinther forklarede om konceptet , hvortil indkøberen replicerede : ” Aha … it ’ s an ” undercover ” plus size brand !” - På en måde ramte det spot on . Det er derfor vi profilerer os med udtrykket ” Fashion has no size ”. Mode har ingen alder , siger mange i modebranchen . Det samme gør sig gældende for størrelser , synes jeg . For vi skilter ikke med , at ZOEY går op i de store størrelser , og vi henvender os til både almindelige modebutikker , onlineplatforme og til specialfaghandlen inden for plus size . Som alle andre modebrands sælger vi drømme . Vi designer lækkert tøj , som sidder godt på kvinder i alle størrelser , siger Trine Vinther , der mener , at producenter til curvy-segmentet generelt er alt for styret af myter . Trine Vinther har udviklet ZOEY med lang erfaring fra området i bagagen , idet hun tidligere har designet for Zizzi og Zay gennem 16 år .
Væk med myterne - Der er så mange myter om mode til store piger . Jeg græmmes , når jeg hører udtryk , som ” store piger er glade for farver ”. Det er selvfølgelig ikke sandt . Kvinder i store størrelser er lige så forskellige som alle andre kvinder , hvad angår smag og stil . ZOEYs tøj ligger generelt i midterfeltet prismæssigt . Dog har vi enkelte styles som for eksempel jakker i skind , som vi sælger ud af butikken for knap 3.000 kroner , siger Trine Vinther . - Ellers forsøger vi ikke at lade os begrænse . Til Autumn 18 har vi for eksempel en superfin blomstret buksedragt med . Og vi har stramme jeans . Tøjet er konstrueret , så det fremhæver det bedste hos en kvinde med kurver , og vi ønsker med designet at støtte hende i at elske sig selv , som hun nu ser ud . ZOEY fremstilles i komfortable kvalitetsmaterialer . Vi har også items med høj hals og korte ærmer – hvorfor skulle vi ikke have det med , hvis det er moderne , spørger Trine Vinther .
Efterspurt modestil Det er gået stærkt for ZOEY siden den første kollektion blev præsenteret i København , og i dag produceres der fire årlige kollektioner og to pre-kollektioner , fordelt på seks leveringer og to mindre drops til butikkerne , så de altid har nyheder fra ZOEY på bøjler og hylder . ZOEY producerer også accessories som eksempelvis skindtasker . Da NU er på besøg , er Trine Vinther ved at designe sin tredje Spring-kollektion , og hun er blevet tryg ved , at hun har ramt noget helt rigtigt i markedet med ZOEYstilen .
- Måske er det rigtigt , at det er 2 ’ eren , der er svær – ligesom i filmens verden . Jeg føler mig i al fald fri i forhold til designprocessen . Henvendelser fra flere store retailkæder og giganter som Ellos og Otto Versand tager jeg som en form for blåstempling af konceptet , og jeg glæder mig bare til at præsentere de spændende nyheder på de kommende messer og markeder , siger Trine Vinther . Finansielt ligger ZOEYs aktiviteter under Nü-koncernen , og brandet har også sit showroom på Neptunvej i Randers . Blandt markederne , som ZOEY er til stede på , er Danmark , Norge , Sverige , Holland , Belgien , Finland og Schweiz .
Summary When ZOEY debuted at the fashion fair CIFF in Copenhagen in connection with the launch of the brand in August 2016 , an international buyer stopped by and asked about the new brand . Designer , founder and co-owner Trine Vinther told the buyer more about the concept to which the buyer replied : “ Ah … it ’ s an “ undercover ” plus size brand !”. - In a way that statement was spot on . That is why we promote ourselves under the headline “ Fashion has no size ”. That fashion has no age is often heard among industry professionals . I believe you could say the same ting about sizes . We do not promote ourselves as a plus-size brand , and we target ordinary fashion stores , online
144 | ISSUE NO 04 JUL / AUG 2018 | MODEBRANCHEN .