modebranchen.NU buyer's magazine NU no 4 July/August 2020 | Page 32

S/S 2021 M O D E R N P E A S A N T LOUIS & MIA LOUNGE NINE ALBERTO CG - CLUB OF GENTS LUISA CERANO DENIM HUNTER MEY MAC A-VIEW SKECHERS BY HELLE MATHIESEN MODEBRANCHEN. · ISSUE NO 04 · 2020 · 3 2 Modern Peasant – ordret oversat betyder det ”moderne bonde” – er en af de tendenser, som trendbureauet SPOTT beskriver til sæsonen Spring/Summer 2021. NU har interviewet trendforsker Anja Bisgaard Gaede om trendbilledet til næste sommer, og hun forklarer, at der overordnet er fire væsentlige retninger, som hun kalder Modern Peasant, Body&Soul, BASIC og Millennium MODERN PEASANT Modern Peasant er inspireret af Amish-folkets primitive levemåde med en forherligelse af håndværk, tradition, langsommelighed og enkelhed. I moden ser man inspirationsuniverset i enkle look og i naturfarver, herunder ikke mindst den råhvide som ny neutral. Sarte gulbrune toner inspireret af kornmarkerne, støvet lyseblå og khaki er blandt de vigtige farver, mens tekstiler tilføres for eksempel hæklede eller broderede detaljer. Broderie anglaise er blandt de anvendte tekstiler sammen med hør, bambus og patchwork. Hvis der anvendes syntetiske tekstiler, anvendes de typisk i tøj, der udstråler tradition og historie i stylingen. Effekter i form af som nævnt patchwork eller hæklede detaljer anvendes i dette tema i vid udstrækning i stedet for print. Beklædningen i Modern Peasanttemaet er enkelt, ensfarvet eller holdt i tonei-tone-kombinationer. Farvegradueringer á la self die anvendes også som effekt. Af enkeltstående items i denne trend kommer vi til at se masser af kjoler og strikkede sjaler samt ”kyse”-lignende bøllehatte, som skærmer for solen. I det hele taget er der et underliggende ”Det lille Hus på Prærien”- tema i tendensen. Skjorter og tunikaer med voluminøse ærmer understreger stilen, hvor flæser og etage-kjoler og etage-nederdele også dominerer i stilen ”pretty & practical”. Strik er fortsat stort – ikke blot som strikkede trøjer, men også i form af strikkede kjoler, veste med videre. For at give temaet et mere moderne twist, kan man kombinere tunge og lette tekstiler i nye variationer, for eksempel sammensættes uld med tyl og blonder med læder. Ønsker man at tage bonde-idyllen et ekstra step op, kan man twiste temaet til ”casual peasant”, hvor bondeskjorter og materialer som bomuld og jersey giver et casual look. Også til børnemoden er dette tema aktuelt med for eksempel Peter Pan-kraver på skjorter og kjoler og med fokus på de neutrale og doucede farver. Man ser de sunde og naturligve bondebørn for sig – fotograferet i de gule kornmarker. Hele temaet er dybt kommercielt til både voksne og børn, fordi det tapper præcist ind i en tidsånd med fokus på overforbrug og behov for forenkling og selvvalgt askese.