I den anden ende af lokalet hænger der store
smukke malerier. På væggen ved siden af står
en stor hvid hylde hvor der, på dansk mini-
malistisk vis kun står to ting - en sort vase og
en lille hvid, siddende, porcelæn mand. Efter
en kort observation af lokalet, står det klart
for den observante gæst, hvorfor at det ikke
er så nemt at definere hvad Nosey egentlig er.
Måske kunne et kimono-kunst-genbrugs-bære-
dygtigt-interiør-design-galleri være et bud?
”Jeg har en høj selvsikkerhed, en masse usikkerhed og en
meget lille akademisk hjerne”
Kunstens identitet
En kunstnerisk isenkram
Efter en kort overvejelse var svaret “vent og
se” da Caroline fik stillet spørgsmålet om hvad
Nosey egentlig er. Det kunne, for nogen, fore-
komme som et lettere undvigende svar, men
så snart man træder ind i Nosey forstår man
hvorfor at det ikke lige er til at definere hvad det
20 kvadratmeter brede lokale egentlig er. I det
ene hjørne er der en stemning af at et japansk
geisha-marked har fundet sted, hvor lange og
korte kimonoer hænger majestætisk og venter
på at blive beundret. Kimonoerne udstråler så
meget unikhed og autencitet, at det er svært ikke
at forestille sig hvordan hver og én kimono har
sin unikke livshistorie fra Japan.
Det silkebløde fabrikat og de omhyg-
geligt håndsyede mønstre vidner om
hvor meget kulturel indflydelse disse
kimonoer har på den japanske livsstil.
Om det er en kimono der er brugt til
en kunstnerisk geisha eller i et høj-
tids-karneval er kun op til fantasien
at bedømme. “Kimonoerne er kunst”
konstaterer Caroline mens hun næn-
somt stryger hånden ned ad en lyserød
silke-kimono.
Det udefinerbare galleri, er dog et meget
velovervejet og bevidst valg fra Caroline. Hun
bryder rammerne og normerne for hvad der
er normalt og “rigtigt”, og prioriterer at få
hendes egen smag, personlighed og tanker
til udtryk gennem hvert mindste produkt i
galleriet. “Det er vigtigt for mig at jeg kan stå
inde for alt det jeg laver og sælger, og ikke bare
prøve at sælge. Jeg vil gerne skabe min egen
identitet gennem genbrug og kunst”.
Men ikke kun i hendes visuelle stil bryder hun
normerne, hun har også valgt at gå sin egen
vej i forhold til uddannelse og forventningerne
heraf. ”Nogen bliver simpelthen nødt til at gå
en anden vej!”. Konstaterer hun selvsikkert,
og lever også op til det, ved at søge andre veje
end den typiske akademisk-videregående-ud-
dannelses-vej.