”Vores børn er vores verden”
Ifølge bogen ’Spædbørn og deres mødre’ er spædbørn meget afhængige af deres mødre. Vi har interviewet to
mødre, som fortæller om, hvad de føler lige efter, de har født deres barn.
Af: Nina-Vivi Andersen
Når spædbørn starter deres liv, er de meget afhængige af nærhed og næring
fra deres mødre. Barnet kan føle sig døden nær og miste ethvert håb, hvis
det bliver efterladt i længere tid. Derfor er barnet meget afhængigt af dets
nærmeste, når det lige er ankommet til den store verden. I opvæksten udvikler
barnet sig til et mere uafhængigt menneske, men det vil altid have en form for
afhængighed til sine forældre. En nybagt mor og en mor til tre børn fortæller
her om deres kontakt og afhængighedsforhold til deres børn.
Min dreng fandt selv mine bryster
Kulunnguaq Reimer Olsen fødte sit første barn 30. December 2013 efter en
lang og smertefuld fødsel. Selvom fødslen var hård, gik alle former for smerter
væk, da hun så sin søn.
- Jeg kan ikke beskrive, hvordan jeg følte, da jeg havde født. Jeg var sammen
med min kæreste og min mor under fødslen. De græd af glæde, da de så
vores dreng. Jeg havde det underligt, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg følte, da
jeg første gang havde min søn liggende på brystet, fortæller den nybagte mor
Kulunnguaq Reimer Olsen. Ifølge bogen kan mødre tilpasse sig deres barns
behov, fordi mødrene også selv har været afhængige af nærhed og næring,
da de var spædbørn. Den nybagte mor føler, at der er en stor kontakt mellem
hende og barnet. For Kulunnguaq Reimer Olsen var den første kontakt med
sønnen meget naturlig.
28
- Det er som om, at min dreng altid har været i mit liv. Da jordemoderen
lagde ham på mit bryst fandt ham selv mine bryster og begyndte at sutte
selv, fortæller Kulunnguaq Reimer Olsen med et lille grin. Der er gået to en
halv måned, siden de blev en lille kernefamilie. De nybagte forældre er begge
studerende. Kulunnguaqs kæreste Itaannguaq Jeremiassen studerer til lærer, og
moderen studerer på Ilisimatusarfik Universitetet i Grønland.
Græder af gråd
Den unge mor har ingen erfaringer i forhold til babyer, men hun kan allerede
nu genkende barnets gråd. Hun ved, hvordan drengen græder, når han er
sulten, eller har det ubehageligt.
- Jeg genkender hans forskellige gråd. Eksempelvis hvis han gerne vil have
skiftet ble, så græder han på én måde, og når han vågner og er sulten, så græder
han alt, hvad han kan. Gråden er ens, men han bruger forskellige tempoer,
fortæller Kulunnguaq Reimer Olsen.
Selvom der kun er gået to måneder siden, barnet blev født, så føler moderen, at
der er en unik kontakt mellem hende og drengen.
- Når jeg leger med ham, kan han kigge direkte ind i mine øjne og smile rigtig
meget. Vi har en kontakt, som ikke kan beskrives. Jeg har engang oplevet en
kilden i maven, da en anden person tog ham op. Jeg blev lidt nervøs, og min
familie grinte lidt af mig, fortæller den studerende mor. Deres søn bliver døbt
den 28. Juni i Aasiaat og skal hedde Tulluartoq Reimer Jeremiassen.