Magasin Magasini | Page 28

”Vores børn er vores verden” Ifølge bogen ’Spædbørn og deres mødre’ er spædbørn meget afhængige af deres mødre. Vi har interviewet to mødre, som fortæller om, hvad de føler lige efter, de har født deres barn. Af: Nina-Vivi Andersen Når spædbørn starter deres liv, er de meget afhængige af nærhed og næring fra deres mødre. Barnet kan føle sig døden nær og miste ethvert håb, hvis det bliver efterladt i længere tid. Derfor er barnet meget afhængigt af dets nærmeste, når det lige er ankommet til den store verden. I opvæksten udvikler barnet sig til et mere uafhængigt menneske, men det vil altid have en form for afhængighed til sine forældre. En nybagt mor og en mor til tre børn fortæller her om deres kontakt og afhængighedsforhold til deres børn. Min dreng fandt selv mine bryster Kulunnguaq Reimer Olsen fødte sit første barn 30. December 2013 efter en lang og smertefuld fødsel. Selvom fødslen var hård, gik alle former for smerter væk, da hun så sin søn. - Jeg kan ikke beskrive, hvordan jeg følte, da jeg havde født. Jeg var sammen med min kæreste og min mor under fødslen. De græd af glæde, da de så vores dreng. Jeg havde det underligt, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg følte, da jeg første gang havde min søn liggende på brystet, fortæller den nybagte mor Kulunnguaq Reimer Olsen. Ifølge bogen kan mødre tilpasse sig deres barns behov, fordi mødrene også selv har været afhængige af nærhed og næring, da de var spædbørn. Den nybagte mor føler, at der er en stor kontakt mellem hende og barnet. For Kulunnguaq Reimer Olsen var den første kontakt med sønnen meget naturlig. 28 - Det er som om, at min dreng altid har været i mit liv. Da jordemoderen lagde ham på mit bryst fandt ham selv mine bryster og begyndte at sutte selv, fortæller Kulunnguaq Reimer Olsen med et lille grin. Der er gået to en halv måned, siden de blev en lille kernefamilie. De nybagte forældre er begge studerende. Kulunnguaqs kæreste Itaannguaq Jeremiassen studerer til lærer, og moderen studerer på Ilisimatusarfik Universitetet i Grønland. Græder af gråd Den unge mor har ingen erfaringer i forhold til babyer, men hun kan allerede nu genkende barnets gråd. Hun ved, hvordan drengen græder, når han er sulten, eller har det ubehageligt. - Jeg genkender hans forskellige gråd. Eksempelvis hvis han gerne vil have skiftet ble, så græder han på én måde, og når han vågner og er sulten, så græder han alt, hvad han kan. Gråden er ens, men han bruger forskellige tempoer, fortæller Kulunnguaq Reimer Olsen. Selvom der kun er gået to måneder siden, barnet blev født, så føler moderen, at der er en unik kontakt mellem hende og drengen. - Når jeg leger med ham, kan han kigge direkte ind i mine øjne og smile rigtig meget. Vi har en kontakt, som ikke kan beskrives. Jeg har engang oplevet en kilden i maven, da en anden person tog ham op. Jeg blev lidt nervøs, og min familie grinte lidt af mig, fortæller den studerende mor. Deres søn bliver døbt den 28. Juni i Aasiaat og skal hedde Tulluartoq Reimer Jeremiassen.