LæseRaketten i det nordlige Ghana 2023 | Page 95

lov til at blive på holdet . Men hun glæder sig til at spille . Solen står højt på himlen . Det er bagende varmt . På banen ligger der grene , og græsset er højt . Bolden bliver givet op . Første gang Rahi får bolden , er der med det samme fire piger fra det andet hold , der prøver at tage den fra hende . Hun afleverer . Taber sandalen . Løber i position . De mister bolden , og de andre scorer . Nogle af pigerne klager over , at der er tidsler i græsset , som sætter sig fast på benene og i tøjet . Men det lægger Rahi ikke mærke til . Hun vil bare ikke tabe . Kampen er snart forbi . De andre er i angreb . Rahi går ind i en tackling . Hun vinder bolden . De orange løber kontra – og de scorer !
Det står lige . Kampen skal afgøres på straffespark . Rahi står i en cirkel sammen med pigerne fra sit hold . Da de andre til sidst brænder det afgørende straffespark , kaster alle de orange sig over hinanden og jubler . Rahi kan mærke glæden boble indeni .
Rahi kan også lide at se fodbold i fjernsynet . Hun holder med Ghanas landshold , Black Stars .
95