LæseRaketten i det nordlige Ghana 2023 | Page 9

Ghana ligger i Vestafrika . Der bor cirka 33 millioner mennesker i landet . Ghana har grænser mod Togo , Elfenbenskysten og Burkina Faso . Hovedstaden Accra ligger ved kysten ud til Guineabugten . Den største by i den nordlige del af landet hedder Tamale .
Ghana har en lang kystlinje mod syd , og mod syd-vest er der regnskov . I nord løber Volta-floderne gennem savannen . Den Hvide og den Sorte Volta-flod løber sammen og videre ud i den store Volta-sø i øst . Vandet fra floderne og søen er en vigtig levevej for mange mennesker i Ghana .
Der lever mere end 70 forskellige folk i Ghana . Mange af dem har deres eget sprog . Det fælles sprog er engelsk . I det nordlige Ghana er den største gruppe dagomba-folket . De taler dagbani . Andre folk er mamprusi , gonja og konkomba . I nord er de fleste mennesker muslimer , men der bor også kristne .
I Ghana er det gratis at gå i skole . Alligevel får alle børn ikke en uddannelse . Familier skal selv købe skoleuniformer , bøger og hæfter . På mange skoler mangler der lærere – især lærere , der taler samme sprog som eleverne . Og nogle børn har stadig lang vej til skole .
9