Der var engang en edderkop , der hed Yemgarinaa . Han ville samle al verdens visdom og blive den klogeste i hele verden . Han købte en krukke og en kost . Han rejste rundt og fejede al den viden , han fandt , ned i krukken . Da han var færdig , lukkede han krukken godt til .
Yemgarinaa gik hen til det højeste træ , han kunne finde . Han ville hænge krukken i toppen , så ingen kunne tage den og blive klogere end ham . Han hængte krukken foran på sin mave og begyndte at klatre op i træet . Men han faldt ned . Han blev gal og mente , at det var djævelen , der var misundelig på ham . Han prøvede igen og igen . Men hver gang han kom et lille stykke op i træet , faldt han ned .
Vred og ked af det satte han sig under træet . Da dukkede hans søn op . Han hed Tibomyen , der betyder ” lad os lede efter visdom ”. Tibomyen sagde til sin far : ” Tag krukken på ryggen i stedet for at holde den på maven . Så kan du klatre op i træet .”
Yemgarinaa lyttede til sin søn og prøvede igen at klatre op – nu med krukken på ryggen . Denne gang faldt han ikke ned . Da han nåede træets top , var han glad . Men så tøvede han pludselig . Skuffet tænkte han : ” Jeg troede , jeg havde samlet al visdom i verden . Men min søn vidste , hvordan jeg skulle klatre op i træet med krukken . Og det vidste jeg ikke .”
Der var kun én ting at gøre . Han kastede den store visdomskrukke mod jorden . Den splintrede i tusind stykker , og visdommen blev spredt ud over hele verden . For visdom kan ikke ejes af ét menneske alene . folkeeventyr fra Ghana
MELLEMTRIN 89