Rafiks mor laver TZ til aftensmad . Man spiser det med fingrene .
gav os besked på at sætte os på nogle stole og vente . Stolenes rygge var formet som " gye nyame " – det ghanesiske tegn , der betyder ” gud er stor ”. Jeg begyndte at bede for mig selv . Jeg håbede , at gud ville redde mig , og at jeg ikke ville gøre mine forældre kede af det . Lægen havde uniform på og talte engelsk . Vi gik ind i et rum , der var rent og koldt . Det gjorde lidt ondt at få såret vasket . Lægen gav mig en sprøjte i panden . Så forsvandt smerten , og lægen syede såret sammen .
Rafiks historie er slut , og det er ved at blive mørkt .
Rafik vil selv være læge Da Rafik kommer hjem , vasker han sig og går ind på sit værelse for at bede . Hans mor har lavet TZ til aftensmad . Eller tuo zaafi , som det også hedder . Det er lavet af tørret majs og kassava-mel og en suppe af okra-planter . Rafik fortæller sin mor , at der igen var nogle børn , der ville høre historien om arret . Hans mor griner . Hun mener , det er , fordi Rafik ser sej ud med sit ar .
Nogle gange kommer lægerne fra kasernen på besøg i Langa . Så kan børnene komme gratis til lægen hos dem . Rafik rører ved sit ar i panden . Han vil også gerne kunne hjælpe andre . Rafik siger , at han vil være militærlæge , når han bliver stor . Så vil han have uniform på . Det , synes hans mor , er en god plan . Hun siger , at hvis man skal være læge , skal man lave sine lektier . Men Rafik er allerede færdig med lektierne . Han spørger , om han må se fodbold nu . Det må han gerne . Hvis han kan reparere fjernsynet .
84 Oxfam Danmark · læseraketten