LæseRaketten i det nordlige Ghana 2023 | Page 70

” Far ?” Clara træder helt hen til sin far , der ser op fra et brev , han er ved at læse . ” Må jeg ikke nok komme med på en af de næste rejser ?”
Claras hoved er fyldt med billeder af vand og planter og tordenskyer . Men de eneste skyer i kammeret hænger tungt over hendes fars bryn .
” Det kræver erfaring og en god uddannelse , hvis man skal ud at rejse , Clara .” Hans fingre leger med det gyldne armbånd omkring hans håndled . ” Det er meget vigtige ting , vores udsendinge laver . Det er ikke for sjov .” Clara synker sammen . Deres by har ingen skole . Drengene fra de fine familier tager til en skole i nabobyen , men hendes far synes ikke , at piger behøver at gå i skole . ” Gå i seng , Clara ,” siger han nu . ” Det er ved at være sent .”
Da hun senere ligger i sin seng , tænker Clara stadig på sin fars ord . Kommer hun virkelig aldrig uden for byens mure , hvis hun ikke kommer i skole ? Hver morgen går byens fine drenge forbi hendes vindue på vej til byportene og den sandede vej hen til skolen .
Clara kender godt en af dem . De legede sammen , da de var mindre , men da han begyndte at gå i skole , gled de fra hinanden .
Måske kunne Clara snige sig med dem . Hvis hun sætter sit hår op under en hat og tager bukser og tunika på .
Men selv hvis hun når hen til skolen , skal hun have råd til skoleuniformen . Hun skal også have penge til læreren hver uge . Selvom hendes far er bykonge , er familien ikke rig . Clara ved ikke , om der er penge nok til , at hun kan komme i skole .
70 Oxfam Danmark · læseraketten