LæseRaketten i det nordlige Ghana 2023 | Page 65

Happys mor kalder på hende . De skal hjem nu . De bor i udkanten af landsbyen tæt på kirken og skolen . Deres hus bliver kaldt paladset , fordi Happys far er landsbyens høvding . Det er ham , som de andre familier kommer til , hvis de er uenige om noget . De beder ham også om gode råd . Han er med til at bestemme , hvem der må bygge huse , og hvor man må lave marker .
Paladset består af to aflange huse og tre små hytter . De danner en firkantet gård . Happys far har tre koner . De bor mere end 20 mennesker sammen . Happy kan godt lide sin familie , men hun kan også godt lide at være alene . Happy går i gang med at knuse shea-nødderne . De skal koges og laves til shea-smør .
Happy knuser sheanødderne , inden hun fjerner skallerne .
MELLEMTRIN 65