Bilengban bærer den tomme spand ned til floden . Hans mor bærer den fulde spand hjem .
Bilengban går ned mod floden sammen med sin mor . De går igennem landsbyen – forbi det store baobab-træ – og ned ad en lille sti med højt græs på begge sider . Der er næsten en kilometer hver vej . Bilengban bærer sin mors store vandspand på hovedet . Den er tung , og han sakker bagud .
Tæt ved floden ser han et fodspor i det indtørrede mudder . Der er flere køer på marken . Men en ko har ikke kløer . Bilengban kan tydeligt se , at fodsporet er fra et tungt dyr , der er trængt godt ned i mudderet med sine fire lange kløer . Det kan kun betyde én ting . Det er krokodillen .
Bilengban løber efter sin mor , som allerede er nede ved floden . Vandet er brunt og uklart . Der kunne let gemme sig en krokodille . Han råber , at hun skal passe på . Men hans mor griner bare .
MELLEMTRIN 57