LæseRaketten 2022 | Page 84

Den tørre flod har så lidt vand , at man kan gå her , hvor den plejer at løbe .
Deres mor fortæller nogle gange om gamle aymara-ritualer . Man ofrede et får og hældte blodet ud på jorden . Sådan sagde man tak til Moder Jord for en god høst . Hvis nogen var syge , gik man til en medicinmand . Han læste i kokablade . Så kunne han fortælle , hvad man skulle gøre .
Den tørre flod Delia og Carlos kan huske , dengang der var en flod i El Alto . De fangede fisk i floden , som familien spiste . Nu er floden næsten helt tørret ud . Den kaldes Rio Seco . Den tørre flod . Der er ingen fisk i floden længere .
Det er svært for deres forældre at finde arbejde . Genaro arbejder i et firma , som laver byggematerialer . De bruger det rene vand fra floden til at vaske sand . Sandet skal blandes med cement . Det beskidte vand smider de tilbage i floden . Genaro ved , at det er dårligt for floden og naturen , men han er nødt til at have et arbejde . Især nu hvor kartoffelhøsten svigter .
Delia og Carlos ved ikke , hvad fremtiden bringer . Men de håber , at vandet i floden vender tilbage , og at næste høst bliver bedre .
84 LÆSERAKETTEN 2022