Det var alt for varmt til at løbe , men hans mor havde lydt alvorligt sur . Måske ville det hjælpe lidt , hvis han var fuldstændig våd af sved , når han kom hjem . Så kunne hans mor se , at han virkelig havde skyndt sig .
I det samme gik en sky for solen . Oliver kiggede overrasket op og så , at himlen havde fået et rødligt skær . Ligesom det af og til skete om aftenen ved solnedgang . Det underlige var , at solen stadig stod ret højt på himlen , og der plejede den ikke at blive orange . Noget , der nærmest lignede et mørkt tæppe , var ved at blive trukket op fra horisonten og hen over himlen . Det så virkelig mærkeligt ud .
Et vindstød fik pludselig alle træer til at svaje . Oliver mærkede vinden mod sin hud . Det var som at blive ramt af luften fra hans mors hårtørrer . Der var sand i luften . Han fik det i øjnene , og det knasede , da han bed tænderne sammen . Oliver satte i løb det sidste stykke , susede ind ad hoveddøren og fortsatte ind i stuen . Hans far , mor , mormor og lillesøster sad allerede ved spisebordet .
” Har I set himlen !” råbte Oliver . ” Den er helt mørk og rød . Solen er orange som en appelsin !” ” Sæt dig nu ned og spis ,” sagde hans mor stramt . ” Hvorfor kommer du så sent ?” spurgte hans far . Havde de ikke hørt , hvad han sagde ? ” Der kommer storm !” råbte Oliver . ” Nej ,” sagde hans far træt . ” Den går meget langt syd om os .
Nu sætter du dig ned og spiser sammen med os andre !” I det samme blev huset ramt af et hårdt vindstød , der fik huset til at knage og glassene i skabet til at klirre . En tom vase , der stod i vindueskarmen , faldt på gulvet med et brag og blev smadret . Alle omkring bordet gav et hop af forskrækkelse .
” Hvad pokker !” udbrød hans far og rejste sig . De skyndte sig alle sammen hen til vinduet .
Først kom mørket , så kom sandet .
70 LÆSERAKETTEN 2022