LæseRaketten 2021 - besøger venner i verden | Page 7

HILSEN FRA UDVIKLINGSMINISTEREN

Hele verden i skole . Sådan bør det være . Alle har ret til en god uddannelse . Det er grundlaget for , at børn kan være med i debatten og få indflydelse . Uddannelse er også vejen til at bekæmpe ulighed .
Derfor er det vigtigt , at danske børn lærer om børns liv og vilkår i lande langt fra Danmark . Det er dét , LæseRaketten kan . Bogens historier gør det nemmere at forstå andre kulturer , og de giver inspiration til selv at gøre noget .
Du kan læse om , hvordan corona-nedlukningerne har ramt nogle af verdens fattigste børn . Nogle af børnene er bange for , at de aldrig kommer tilbage i skole . Det er ofte pigerne , der ikke kommer i skole , fordi de skal hjælpe til derhjemme og passe deres søskende . Sådan skal det ikke være . Piger skal selvfølgelig have samme muligheder som drenge .
Når du bliver klogere på verden , kan du være med til at gøre en forskel . Du kan stille krav på dine egne og andre børns vegne . Du kan engagere dig ved at være med i Aktionsugen og sætte fokus på verdensmål 4 om gode skoler . Du kan også være med i årets indsamling og hjælpe børn i Sydsudan tilbage i skole efter corona-nedlukningerne .
Om ni år skal vi have gode skoler til alle verdens børn . Det er ét af verdensmålene , vi skal nå inden år 2030 . Det er en stor opgave . Men gode skoler er grundlaget for en mere lige verden , der er bedre for os alle sammen .
Rasmus Prehn Udviklingsminister
LÆSERAKETTEN 2021 7