DEN BLIDE VIND
CECILIE EKEN
PETER HEYDENREICH
I sin tid stillede Cecilie Eken en dansk 4 . klasse et spørgsmål : Hvad ønsker et barn i Ghana sig mon ? De forestillede sig , at vindene blæser over alt på jorden og hører børns tanker og ønsker . Hvad ville vinden høre i Ghana ? Elevernes svar blev udgangspunkt for historien om drengen Godwin . ” Den blide vind ” er altså en historie om en ghanesisk dreng set gennem danske børns øjne . Det er også en historie , der hører sammen med otte sange . Det kaldes en koncertfortælling . Læs mere om ” Den blide vind ” fra Dansk Sang på vores hjemmeside .
Godwin var en dreng fra Ghana . En dag sad han i skolen , solen skinnede , og han havde matematik . Lige pludselig kom en af hans naboer , John , løbende ind i klassen helt forpustet .
” Godwin , Godwin , skynd dig at komme . Der er sket noget forfærdeligt !”
John fortalte , at der havde været en ulykke i kakaoplantagen . Godwins far var faldet ned fra et træ og havde brækket sit ben . Så snart Godwin hørte det , sprang han op og løb , så hurtigt han kunne , tilbage til sin landsby . Den varme jungle omkring ham var fredelig og grøn , men hans hjerte hamrede , og sveden piblede ned ad hans ansigt . En kølende , blid vind ramte hans pande . Han tænkte på sin lillebror og lillesøster og på sin mor , der snart skulle føde et barn til . Han ønskede sådan , at han kunne hjælpe sin familie .
Da han kom hjem til landsbyen , lå hans far på en lille lastbil , klar til at blive kørt til hospitalet i den nærmeste by . Godwins mor
mellemtrin 55